Abstract
Denne rapport er en kvalitativ undersøgelse omkring anerkendelse af danske veteraner. Rapportens formål er gennem veteraners forståelser og oplevelser med anerkendelse at skabe indsigt i udvalgte perspektiver omkring anerkendelsens betydning for danske veteraner.Rapportens empiriske materiale er baseret på interview med 12 veteraner, deltagelse ved flagdag og hjemkomstparade ved ISAF 15 i 2013. Det er ikke muligt for en rapport af dette omfang at behandle alle aspekter omkring anerkendelse, ej heller på baggrund af 12 interviews at fremskaffe resultater, der kan generaliseres til at gælde alle veteraners forståelser omkring anerkendelse. Men gennem interviewene er der fremkommet gentagende udsagn, som kan bidrage med en indsigt på området. Analyserne er foretaget ved at anvende en narrativ tilgang.Rapportens analysedel peger på, at der blandt de interviewede veteraner er mange forståelser og oplevelser omkring veteranpolitikkens anerkendelsespraksisser. Det, der er anerkendelse for den ene veteran, er det ikke for den anden. Overordnet tegner der sig et billede af, at veteranerne orienterer sig mod veteranpolitikken i deres forståelse af anerkendelse.Rapportens analyser peger derudover på, at de interviewede veteraner også taler om anerkendelse som et forhold mellem mennesker i deres daglige sociale liv, hvor det, de interviewede overordnet ønsker, er befolkningens respekt. Nogle vigtige konklusioner er:• veteranernes forståelser af anerkendelse er karakteriseret ved deres liv som borger og veteran• veteranerne orienterer sig mod veteranpolitikkens anerkendelse• veteranerne også forstår anerkendelse som noget, der finder sted i deres daglige liv som borgereSom veteraner taler de interviewede især ud fra veteranpolitikkens anerkendelse og som borgere taler de især om befolkningens respekt. De to måder at tale om anerkendelse på er sammenhængende. Men de to måder at tale om anerkendelse på kommer hos de interviewede veteraner ofte til udtryk som en todeling, hvor flere af de interviewede veteraner taler om deres arbejde som en særlig indsats, samtidig med at de taler om deres arbejde som bare et arbejde. Således er der blandt de interviewede veteraner både mange forståelser omkring veteranpolitikkens anerkendelse, ligesom der, i kraft af deres position som borgere og som veteraner, kan være mangfoldige og til tider modstridende forventninger til anerkendelse i spil på samme tid.