Abstract
Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.
Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.
Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.
Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.
Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.