Abstract
Den 30. maj 1999 er en central dato for det danske flyvevåben. For første gang i værnets historie kastede danske F-16-fly denne dag bomber mod et fjendtligt mål. Målet befandt sig imidlertid i Serbien, der ligger 1500 kilometer fra Danmark, og som Danmark juridisk ikke var i krig med. I stedet var det, som Flyvevåbnet deltog i, en ”humanistisk intervention”, der skulle stoppe et potentielt serbisk folkemord i den serbiske provins Kosovo. Hvordan blev det en opgave for det danske forsvar at deltage i sådanne aktioner så langt fra Danmark og mod fjender, der ikke udgjorde nogen direkte militær trussel mod Danmark?Denne bog beskriver det danske forsvar og flyvevåbens udvikling fra Berlinmurens fald den 9. november 1989 og frem til luftkampagnen over Serbien ti år senere. Det var en periode fuld at markante ændringer af forsvaret og flyvevåbnets udseende, materiel, personel, og samtidig med at værnet er blevet mindre, er brugen af dets kapaciteter steget betragteligt. Bogen beskriver både de interne diskussioner i Forsvaret samt det politiske pres, der var med til at bestemme, hvilken vej Flyvevåbnet skulle gå i omstillingen efter den kolde krig afslutning. En omstilling, der lagde grunden til det ”expeditionary air force”, som Danmark råder over i dag, og som kan varetage danske interesser stort set hvor som helst på kloden fly kan lande og lette.