Abstract
En gennemgang af den syriske borgerkrigs militære aspekter, set henholdsvis ud fra regimets perspektiv, kapabiliteter og strategi, samt fra det sekulære og radikaliserede oprør.
Der tages udgangspunkt i en diskussion af den syriske statsopbygning efter Hafez al-Assad magtovertagelse i slutningen af 1960’erne, herunder udviklingen i de Civil-Militære Relationer efter konsolideringen af den Alawite dominerede magtbase, etableringen af Syriens interne sikkerhedsarkitektur og håndteringen af oprøret i 1983 (den syriske COIN model), som en grundlæggende præmis for den førte sikkerhedspolitik under den nuværende konflikt. Herfra diskuteres udviklingen i konflikten i et regime og oprørsrelateret kontekst, herunder regimets førte strategi (den 1. og 2. strategi), disposition og kampkraftsforhold imellem regimets militære og oprørets væbnede styrker, eksterne aktørers introduktion og betydning for konflikten, proxy relationer og den gradvise radikalisering af det etablerede oprør. Der vurderes på de militære konsekvenser og perspektiver i forhold til en militær versus politisk afgørelse på konflikten.