Abstract
Kapitlet undersøger en roman af den unge Yemenitiske forfatter "Wajdi al-Ahdal" og sammenligner det med et "klassisk" yemenitisk værk fra den post-revolutionære æra. I kapitlet argumenteres der for, at den intellektuelle samfundsklasse i Yemen stadig finder inspiration i nationale og islamiske myter, symboler og materiel historie; men de afviser den institutionelle religion og politisk spundet nationalisme, som ikke skaber enhed eller velstand, fordi de mangler åndelighed. Derfor ser den intellektuelle klasse en vigtig rolle for sig selv som dem der skal genoplive og "beånde" deres nationale symboler og dermed potentielt bidrage til en ny, positiv nationalisme.