Abstract
Demokratiets levedygtighed og legitimitet afhænger af en åben og transparent dialog mellem borgere og myndigheder. Med et øget tidspres, beslutningstagen under betydelig usikkerhed og en større grad af lukkethed i forvaltningen udfordrer samfundskriser denne relation. Kriser har det med at flytte grænser og forandre forestillinger om, hvad der er muligt og rigtigt. I en tid, hvor kriserne står i kø, må enhver analyse af demokratiets tilstand involvere en forståelse af, hvad kriserne gør og har gjort ved magtfordelingen i samfundet generelt og i centraladministrationen specifikt. I dette står spørgsmålet om sektoransvaret centralt.