Abstract
Med udgangspunkt i det overordnede specialeemne ”ledelse af organisatorisk forandring” er følgende problemformulering udledt:
Hvad betyder Forsvarets karakteristika for strategisk ledelse af organisatoriske forandringer i virksomheden?
Problemformuleringen lægger umiddelbart op til en todelt analyse. Specialet indledes således med en forudsætningsdannende analyse af Forsvarets karakteristika. Efterfølgende analyseres betydningen af de identificerede karakteristika for strategisk ledelse af organisatoriske forandringer.
Med et socialkonstruktionistisk udgangspunkt fokuseres analysen af Forsvarets karakteristika mod to delelementer. Indledningsvis en analyse af Forsvarets kontekst med udgangspunkt i Klausens teorier om den offentlige sektor og normative vektorer. Herefter gennemføres en symbolistisk kulturanalyse under anvendelse af Schultz’ spiralanalyse. Analysen af strategisk ledelse af organisatorisk forandring bygger videre på de identificerede karakteristika. Det teoretiske afsæt for denne analyse er en kombination af Borums teknisk-rationelle ændringsstrategi, Borums eksplorative ændringsstrategi og Mintzbergs teori om fremvoksende strategier. Ideen er at udfordre den almindelige rationelle forståelse af Forsvaret ved tilsvarende at anvende mere anarkiske perspektiver på forandringsprocesser i virksomheden. Som case anvendes den igangværende forligsproces.
Den forudsætningsdannende analyse af Forsvarets karakteristika har afdækket en række særlige forhold. Forsvaret er som Danmarks største offentlige virksomhed formaliseret, bureaukratisk, hierarkisk opbygget og politisk styret. Organisationen baserer sig på planlægning med fokus på produktivitet og effektivitet. Den politiske styring medfører brede og flertydige rammer og et afledt behov for at konkretisere og nedbryde disse. Samtidig er det centralt for organisationen at fastholde den politiske legitimitet – bl.a. gennem løsning af de operative opgaver. Forsvaret anvendes som magtmiddel, hvorfor det centrale udgangspunkt for organisationens virke er, at enhederne skal kunne kæmpe. Forsvarets særlige samfundsopgave er en væsentlig motivationsfaktor for virksomhedens medarbejdere. Forsvaret er kendetegnet ved en stærk kulturel selvforståelse udtrykt ved korpsånden og det militære etos, som indebærer en høj omstillingsparathed og evne til at håndtere krydspres. Kulturen er samtidig pluralistisk, bestående af en række stærke subkulturer. De organisatoriske niveauer i organisationen kan betegnes som løst koblede, og den hierarkiske opbygning udfordres konstant af uformelle netværk. Der ses en række skel og modsætningsforhold i den pluralistiske kultur, som samtidig vurderes relativt let at kunne tilpasse sig organisatoriske forandringer.
Efter at have identificeret Forsvarets karakteristika videreføres resultatet i næste analyse-kapitel mhp. at analysere betydningen heraf i relation til strategisk ledelse af organisatorisk forandring. Dette sker ved indledningsvis at analysere, på hvilken måde de identificerede karakteristika indvirker på strategisk ledelse af organisatorisk forandring i Forsvaret og derefter ved at analysere Forsvarets valg og brug af ændringsstrategier.
Det identificerede behov for at strukturere de brede, flertydige rammer sammenholdt med et politisk krav om effektiv og rationel forretningsførelse samt fokus på produktivitet og effektivitet medfører, at Forsvarets strategiske ledelse anlægger en rationel tilgang til organisatorisk forandring. Forsvarets opgavekompleks afleder tilsvarende et særligt behov for at kunne gennemføre smidige forandringsprocesser. Befordrende herfor er medarbejdernes loyalitet og motivation, men også det militære etos, som medvirker til fastholdelse af systemets stabilitet. Analysen viser, at Forsvarets medarbejdere generelt set er forandringsparate og evner at håndtere de krydspres, som forandringer indebærer. Tilsvarende har den pluralistiske kultur let ved at tilpasse sig forandringer. Modsat ses en tendens til ringe kontinuitet og kortsigtede løsninger, som sammenholdt med en indbygget forandringsmodstand i organisationen vil besværliggøre smidig håndtering af langsigtede forandringsprocesser.
Analysen af Forsvarets ændringsstrategi bekræfter, at de identificerede rationelle karakteristika påvirker og former den strategiske ledelses valg af ændringsstrategi i rationel retning. Men analysen viser tilsvarende, at Forsvaret i mange sammenhænge anlægger en mere anarkisk tilgang til forandringsprocesser og lader den tiltænkte strategi påvirke og forme af udviklingen. Strategisk ledelse af organisatorisk forandring sker således som en kombination af et rationelt udgangspunkt kombineret med en mere anarkisk gennemførelse. Den identificerede distancering mellem Forsvarets organisatoriske niveauer og den pluralistiske kultur tilgodeser i et vidst omfang håndteringen af forandringsprocesser, og bør derfor fastholdes samtidig med at de destruktive dele af det uformelle netværk søges håndteret.
Specialet har således afdækket, hvad Forsvarets karakteristika betyder for strategisk ledelse af organisatorisk forandring.