Abstract
Formålet med dette temanummer er vise, hvordan teori og videnskabelig metode kan bruges til at forbedre den militære praksis. Målet med den akademisering som Forsvarets uddannelser gennemgår i disse år er at gøre Forsvarets befalingsmænd og officerer bedre i stand til at reflektere kritisk over de løsningsmodeller, som de anvender i deres daglige arbejde. En sådan refleksion er en forudsætning for at kunne forbedre modellerne og de løsninger, som de bidrager til at skabe. For at illustrere den merværdi som brug af teori og videnskabelig metode kan tilføre udøvelsen af det militære håndværk, har vi valgt at give Krigsførelsens Kredsløb et kritisk eftersyn. Modellen, der har været anvendt på Hærens Officersskole siden midt i 1960’erne, har siden bredt sig til hele Officerskorpset. Den bruges til at forstå, hvordan kampevne opstår som et resultat af et ikke nærmere defineret samspil mellem militær doktrin, organisation og teknologi. Som mange andre militære modeller har den været anvendt uden større teoretisk og metodisk bevidsthed. Modellen beskriver mulige sammenhænge mellem dens komponenter, men siger ikke noget om deres kausalitet. Hvis Krigsførelsens Kredsløb skal bruges til forklaring, skal den suppleres med teori, der angiver kausaliteten mellem dens komponenter. Gør man ikke det, ender man let med fejlagtige analyseresultater. De seks bidrag i dette temanummer afdækker modellens tilblivelseshistorie og viser, hvordan den har været anvendt på vidt forskellig vis af dens brugere, uden at de har været særligt bevidste omkring det. Bidragene viser, at større teoretisk og metodisk bevidsthed vil give bedre analyseresultater, og de giver konkrete eksempler på, hvordan modellen kan bruges til at levere bedre analyser og understøtte udøvelsen af det militære håndværk.