Abstract
Krigsførelsens Kredsløb er en struktur eller en enkel model til strukturere tænkning om militære kapabiliteter. Men modellen skal suppleres med teori, hvis den skal bruges til at forklare eller analysere konkrete problemer. Valg af teori afhænger af de grundantagelser, man gør sig om det sagsforhold, man forsøger at forstå. Det skal bestemmes fra gang til gang og i relation til den konkrete problemstilling. Formålet med denne artikel er at øge bevidstheden om, hvad Krigsførelsens Kredsløb kan og ikke kan.Krigsførelsens Kredsløb er gennem tiden blevet brugt og operationaliseret med ganske forskellige syn på virkelighed og viden, uden at kredsløbets forfatterne har været eksplicitte herom. Den videnskabelige diskussion har i hovedtræk bestået af idéhistoriske forsøg på at opspore, hvad kredsløbets forfattere mente, og hvem der var ophavsmand til hvad. For den, der ønsker at arbejde videnskabeligt, er det nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at kortlægge, hvad andre har ment. Man må selvstændigt, kritisk udlægge sine grundantagelser om den sag, man vil undersøge. Man må selv svare på, hvad det er, man undersøger, og hvordan man mener at kunne vide noget om det.Denne artikel vil gøre brugere af Krigsførelsens Kredsløb i stand til enten at koble modellen med en teori og et videnssyn, der er passende til at lave en videnskabelig analyse af en konkret problemstilling, eller til at forkaste den som uanvendelig til det konkrete formål.