Abstract
Krigsførelsens Kredsløb er en model, der peger på en sammenhæng mellem den militære organisation, dens teknologi og de doktriner (metoder), som den anvender. Modellen har været anvendt på Forsvarets uddannelser siden midten af 1960’erne og ligger som en latent selvforståelse i officerskorpset af sammenhænge og grænsedragninger i den militære praksis.Modellen findes i tre varianter, der hver afspejler den sikkerhedspolitiske situation, de er skrevet ind i. Fælles for de tre udlægninger er en manglende diskussion af deres påståede årsagssammenhænge. Det skaber især problemer, når studerende forstår kredsløbet som en teori, der kan forklare årsagssammenhænge. Modellens popularitet i Forsvaret står i kontrast til dens status uden for hegnet, hvor den er blevet fuldstændig ignoreret i den akademiske litteratur. Der er behov for et 50-års eftersyn: Hvad kan Krigsførelsens Kredsløb anno 2020?Den gode nyhed er, at Krigsførelsens Kredsløb udgør et nyttigt instrument i både undervisnings-, forsknings- og policyanalysesammenhæng. Den mindre gode er, at dens anvendelse til dato har været præget af to svagheder: (1) at finde den rette balance mellem enkelthed og kompleksitet, og (2) en manglende forståelse for, at modellen ikke forklarer noget i sig selv, men skal suppleres med teori.Formålet med dette temanummer er at give bud på, hvordan disse udfordringer kan løses. Det vil demonstrere, hvordan modellen kan suppleres med teori, og hvordan den kan tilpasses for at kunne løse forskellige problemer. Det er vores håb, at disse artikler vil bidrage til at øge kvaliteten af de analyser, som modellen vil blive brugt til fremover.