Abstract
Arktis er gennem de senere år kommet helt øverst på den danske sikkerhedspolitiske dagsorden. Det vil kun blive forstærket af krigen i Ukraine, der for alvor kommer til at trække stormagtskonflikterne mellem USA, Rusland og Kina ind i regionen med intensiverede sikkerhedspolitiske spændinger og voksende militær tilstedeværelse, særligt fra Rusland og USA, til følge. NATO vil også i stigende grad se mod nord, hvilket vil øge det russiske sikkerhedspolitiske og militære fokus. Militærbalance og afskrækkelseslogikker velkendt fra den kolde krig kommer atter til at dominere Arktis. Derved bliver det vanskeligt for Rigsfællesskabet og de øvrige mindre regionale lande at fastholde det arktiske samarbejde og regionens såkaldte lavspænding, som betegner, hvordan de arktiske lande, trods stigende sikkerhedspolitiske konflikter uden for Arktis, har evnet at fastholde deres samarbejde i Arktis. Det er ikke længere muligt. Krigen i Ukraine har allerede medført, at Arktisk Råd, som er den vigtigste samarbejdsinstitution i regionen, er sat på pause. Denne artikel ser nærmere på, hvordan stormagtspolitikken i stigende grad dominere Arktis og på hvad implikationerne heraf er for Rigsfællesskabet