Abstract
Artiklen argumenterer for, at Ukraines succes med droner afhænger af organisatorisk kultur og menneskelig dømmekraft frem for af teknologi alene. Med udgangspunkt i tre analytiske kriterier (omkostningseffektivitet, teknologisk modenhed og menneskelige forudsætninger) gennemfører artiklen en socioteknisk analyse af både menneskestyrede og autonome droners offensive og defensive anvendelser. Analysen viser, hvordan den største effekt af dronerne bygger på en eksperimenterende innovationskultur, adaptiv læring og tæt samspil mellem mennesker og maskiner, operatører og systemer. På denne baggrund konkluderer artiklen, at dansk droneoprustning bør prioritere kultur, træning og organisationsudvikling som forudsætning for teknologisk innovation og integration.