Abstract
Islamisk Stat findes stadig. Ikke som en selvudråbt stat på grænsen mellem Irak og Syrien, men som en terrororganisation. De seneste trusselsvurderinger fra både FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og PET (Politiets Efterretningstjeneste) viser også, at organisationen fortsat udfører angreb i Mellemøsten og Afrika og appellerer til sympatisører i Danmark.
I Irak er antallet af angreb begået af Islamisk Stat imidlertid blevet færre i de seneste år.
Men selv om der er færre irakere, som mister livet på grund af angreb fra Islamisk Stat, udgør bevægelsens angreb stadig en alvorlig trussel mod den irakiske stats stabilitet. I 2022 stod Islamisk Stat således i gennemsnit bag 38 angreb og 64 døde hver måned i Irak. Det bemærkelsesværdige er, at angrebene især finder sted i nogle særlige områder. eUd over området i og omkring Baghdad drejer det sig primært om grænseområdet mellem den autonome Kurdistan-region i Nordirak og resten af Irak.
Jeg vil i denne artikel undersøge, hvorfor det går så langsomt med at løse sikkerhedsproblemet netop i grænseområdet. Det sker på baggrund af 10 dages nyligt feltarbejde, hvor jeg besøgte de to kurdiske hovedbyer Erbil og Sulaymaniyah i Nordirak.