Abstract
I krig bruges påvirkningsaktiviteter til at nedbryde modstanderens kampmoral. Det gjaldt for Djengis Khan, da han hærgede over stepperne. Det gjaldt under anden verdenskrig. Det gælder også den dag i dag. Men hvad gør man i Forsvaret for at beskytte egne styrkers kognitive robusthed mod ekstern påvirkning af soldaterne, når denne ikke kun finder sted i fjerne missioner, men også på hjemlig grund?