Abstract
I 1914 fejlede krigsvidenskaben. Derefter anvendte man krigen og årtierne efter til at udvikle våbensystemer og taktik, der kunne genskabe muligheden for afgørende krig. Under og efter Den Kolde Krig videreudvikledes disse våbensystemer, men blev senest kun anskaffet i meget lille antal pga. prisudviklingen pr. enhed. Det var intet problem når modstanderen ikke havde sådanne våben, men med Ruslands udfordring af verdensordenen kan de massive tab, der altid finder sted i en større krig mellem jævnbyrdige, har Vestens valg igen ført til en krigsvidenskabelig blindgyde.