Abstract
Artiklen analyserer krisen i begyndelsen af 2026, hvor USA under Donald Trump pressede Danmark og Grønland for at opnå kontrol over Grønland. Trusler om tariffer og militær intervention skabte spænding, men blev dæmpet af diplomati og øget NATO-tilstedeværelse. Danmark reagerede med tre strategier: at styrke relationen til Grønland, at afskrække USA gennem europæiske allierede og at søge et kompromis. USA forsøgte samtidig at påvirke Grønland med tilbud om øget selvstændighed. Krisen er ikke slut, og der er fortsat risici som splittelse, eskalation og vanskelige forhandlinger, hvilket efterlader Danmark og Grønland i en vanskelig balancegang mellem at fastholde suverænitet og undgå konflikt med USA.