Abstract
Kampen for en kurdisk stat har længe lidt under en stor række politiske spændinger i Mellemøsten, hvilket blandt andet i 1988 udmøntede sig i verdenshistoriens hidtil største kemiske angreb mod en civilbefolkning, nemlig Halabja-massakren.
I dagens episode sætter vi derfor fokus på den kurdiske kamp for selvstændighed, Halabja-massakren og det politiske efterspil, for at forstå, hvorfor kurderne i dag stadig ikke har et land at kalde deres eget.
Anne Sofie Allarp har derfor inviteret ph.d. i mellemøststudier og adjunkt på Institut for Strategi og Krigsstudier Anne Sofie Schøtt i studiet, så du kan forstå hvordan den kurdiske selvstændighedskamp ændrede verdenshistorien.
Vært og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp.
Produktion & klip: Oliver Ruby
Musik: Troels Kaaber, Fathma Fahmi & Leo Peter Larsen.