Abstract
Aleppo, Mosul, Kobane, Palmyra, Fallujah, Raqqa og Ramadi. Listen over byer, hvor der kæmpes eller er blevet kæmpet i Irak og Syrien, er lang. Kampen mod ISIL og den syriske borgerkrig er væsentlige eksempler på, at krigen og byerne i stigende grad er sammenhængende temaer. Verdens befolkningstal stiger stadigt, ikke mindst i det globale syd. Efter årtusindskiftet er der for første gang i verdenshistorien flere mennesker, der bor i byer, end personer, der bor på landet. Flere og flere bor i byerne eller flytter dertil. Denne urbaniseringstendensvil fortsætte: Omkring 2050 vil to tredjedele af verdens befolkning bo i byer. Når de fleste mennesker bor i byerne, vil også konflikterne finde sted der. Hvis vestlige militære styrker fremover vil fastholde deres evne til at kunne intervenere i pagt med de overordnede politiske rammer og ønsker, som hidtil har været gældende, vil de derfor i stigende grad skulle forberede sig til at kunne udføre militære operationer i urbant terræn eller bymiljø (MilitaryOperations in Urban Terrain (MOUT)). Det er særdeles vanskeligt og ressourcekrævende at operere militært i bymiljøer. Men betingelserne for at kunne operere i bymiljøer formes lige så meget af de vestlige normer for brugenaf militær magt (at den skal være legitim og politisk effektiv) som af det vanskelige fysiske terræn. Denne rapport belyser de langsigtede, overordnede tendenser og udfordringer, der er forbundet med MOUT, og beskriver, hvordan forskellige typer af generelle militære redskaber kan knyttes til disse udfordringer. Analysen identificerer tre idealtypiske operationer: kampoperationer, fredsoperationer og specialoperationer. Den foreslår, at den typiske faktiske (i modsætning til idealtypiske) militære operation altid indeholder en dynamisk blanding af de tre – og dermed bevæger sig rundt inde i en trekant, mellem dens hjørner. MOUT forstærker udfordringer på tværs af disse operationstyper og medfører nye vanskeligheder for hver af dem. MOUT er på den måde en prisme for udfordringer for vestlig brug af militær magt meregenerelt, blandt andet ved at misforholdet mellem de militære kapaciteters omfang og byernes størrelse vil betyde, at man i stigende grad må give køb på ønsket om territorial kontrol, og at selv den konventionelle styrkes operative logik således presses over mod specialoperationernes betingelser – uden at de politiske forventninger om fredsoperationer af den grund vil forsvinde. Rapporten giver afslutningsvis en række anbefalinger til, hvordan det danskeforsvar vil kunne forberede sig til at bidrage til MOUT. Anbefalingerne peger blandt andet i retning af dansk samarbejde med de (få) store partnerlande, som stadig har tilstrækkelig militær kapacitet til selvstændig gennemførelse af MOUT.