Abstract
I dette paper beskæftiger vi os med aktionsforskningens kritiske potentiale som en praksisnær forskningsmetode, der involverer forskeren i sit eget genstandsfelt. Med afsæt i et kritiksociologisk perspektiv argumenterer vi for, at mødet mellem aktionsforskeren og de professionelle aktører indstifter et kritisk træf, i hvilket forskeren indtager en dobbeltposition som (kritisk) iagttager af og (kritisk) deltager i felten. Som iagttagende deltager træder aktionsforskeren så at sige ind og ud af de(n) verden(er), der undersøges, i en bestandig vekslen mellem nærhed og distance. I denne bevægelse gøres både forskerens og aktørernes verdenstydninger til genstand for kritisk evaluering og forhandling af mening. Det kritiske træf installerer i denne forstand et fælles erfarings- og erkendelsesrum, hvor forskeren og aktørerne gensidigt udsætter sig for hinandens iagttagelser og tilsætter nye betydninger til mennesker, ting og handlinger. Frem for at sætte forskeren i en privilegeret og kontekstuafhængig iagttagerposition, der hæver sig op over aktørerne, bestemmer vi derfor kritisk nærhed som en interaktiv og empirifølsom feltmetode, der afsøger og afprøver aktørernes egne kritiske udspil og fremtidsudkast. Kritisk nærhed får dermed karaktér af et videnspolitisk mellemværende, der udfordrer feltens selvfølgeligheder og anviser nye fortolknings- og handlemuligheder for de professionelle aktører.