Abstract
Dansk resumé og anbefalinger
Cyberdomænet udgør en stadigt mere væsentlig kontaktflade mellem stater, og udviklingen af digitale værktøjer og infrastrukturer synes at skabe nye muligheder for individer og grupper, som ønsker at påvirke stater. Disse forhold medfører en øget risiko for indblanding i og kompromittering af danske myndigheders og virksomheders digitale forhold. De fleste udfordringer, som Danmark inden for overskuelig fremtid forventes at møde i cyberdomænet, ligger dog formentlig under barren for ’væbnet angreb’, som efter folkeretten udløser en ret til selvforsvar. Der er derfor behov for at sætte fokus på de modreaktioner, som Danmark kan bringe i spil i scenarier, hvor stater, ikke-statslige grupper og individer iværksætter cyberoperationer mod Danmark, der ikke udgør ’væbnede angreb’, men ikke desto mindre kan forvolde betydelig skade på væsentlige danske samfundsinteresser. Et af de helt centrale modsvar, som folkeretten muliggør i sådanne situationer, er ’modforanstaltninger’. På baggrund af de seneste års retlige udvikling i både teori og praksis er målet med denne rapport at gøre status over og analysere de muligheder og begrænsninger, der ligger i retten til at foretage modforanstaltninger i forbindelse med eventuelle cyberoperationer mod Danmark. Rapporten identificerer adskillige grundlæggende uklarheder i den folkeretlige regulering af, hvornår, hvordan og mod hvem stater lovligt kan gennemføre modforanstaltninger. En række væsentlige spørgsmål, herunder vedrørende muligheden for kollektive modforanstaltninger og brug af modforanstaltninger i forhold til ikke-statslige aktører, står fortsat åbne. Disse folkeretlige udfordringer må håndteres for at sikre øget stabilitet og forudsigelighed i cyberdomænet. Det anbefales på denne baggrund, at Danmark fortsætter sin aktive deltagelse i relevante internationale fora og processer, herunder i FN-regi, som kan bidrage til at klargøre folkerettens rolle i cyberspace. Det anbefales herudover, at Danmark bidrager aktivt til udviklingen af folkeretten på dette område ved at fremlægge sine synspunkter om folkerettens anvendelse i cyberspace, herunder vedrørende de elementer som berøres i denne rapport. Denne anbefaling beror ikke kun på Danmarks generelle interesse i at opretholde en regelbaseret verdensorden – inklusiv i cyberspace – men også på, at selv en lille stat som Danmark netop i disse år synes at have gode muligheder for at påvirke den folkeretlige udvikling i den retning, som danske beslutningstagere måtte finde ønskelig. Indtil videre har kun få stater – med relativt stor effekt – fremlagt klare, samlede juridiske analyser af og holdninger til folkerettens anvendelse i cyberspace, og der er behov for yderligere bidrag.