Abstract
Indledning
Den russiske annektering af Krimhalvøen i 2014 har skabt militære og geopolitiske spændinger mellem Rusland og NATO-landene, der rækker langt ud over Østeuropa. Nordatlanten og Arktis er strategisk vigtige regioner for begge parter, og her ses en gryende stormagtskonkurrence. Investeringer i nye baser, fly og ubåde har forbedret Ruslands evne til at operere i området. I USA og flere andre vestlige lande frygter man, at Nordatlanten er blevet en militærstrategisk åbning, hvor Rusland kan slå til mod NATO i en krisesituation. I de seneste år har USA og visse andre NATO-lande været primus motor for, at denne åbning skal lukkes gennem nye kommandostrukturer, deployering af skibe, fly og landstyrker samt store militærøvelser. Den nye militære udvikling kan have politiske konsekvenser. Forholdet mellem Rusland og NATO-landene kan forværres, hvis Rusland ser NATO-landenes forøgede militære tilstedeværelse som truende, og der kan opstå et unødvendigt våbenkapløb i Arktis og Nordatlanten. Øgede spændinger kan også få betydning for det velfungerende diplomatiske samarbejde i regionale institutioner såsom Arktisk Råd. NATO har hidtil forsøgt at løse dette ved at fokusere på Nordatlanten, mens de enkelte arktiske NATO-lande (Canada, Danmark, Island, Norge og USA) har håndteret arktiske sikkerhedsspørgsmål uden for en NATO-ramme. Det er dog ikke klart, om disse skillelinjer vil være nok til at undgå øgede spændinger og et egentligt våbenkapløb med Rusland i områderne. For Danmark og rigsfællesskabet kan den nye udvikling skabe både ydre og indre udfordringer. Rigsfællesskabets arktiske strategi, der hidtil har fokuseret på at begrænse de militære spændinger i regionen og holde regionale institutioner separat fra disse spændinger, kommer under pres med den nye udvikling. Samtidig kræver en større amerikansk tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten og et eventuelt større dansk engagement i militære aktiviteter, at Færøerne og Grønland tages i ed om rigsfællesskabets arktiske politik på nye måder. Dette baggrundspapir forklarer, hvordan og hvorfor Nordatlanten igen er blevet et fokusområde for USA og andre NATO-lande (herunder Danmark), og hvilke politiske og militære udfordringer der følger deraf. Det beskriver, hvordan den militære udvikling siden den kolde krig har skabt nye udfordringer for NATO-landene, og hvordan de har reageret på disse. Dernæst beskriver det de specifikke militære operationer, som kan blive vigtige for Danmark, og hvilke udfordringer der følger for Danmark og rigsfællesskabet.