Abstract
Der er rørte vande omkring Danmark. Et forværret sikkerhedspolitisk trusselsbillede placerer sammen med afgørende forandringer i forsvarspolitikkens internationale betingelser dansk forsvarspolitik ved en skillevej. Nye trusler og opgaver samt øget international organisering af militær magt, global teknologiudvikling og et markant internationalt økonomisk tryk skaber et dobbelt pres på forsvaret og forsvarspolitikken. Fordi Danmarks bidrag til at producere sikkerhed udfolder sig under forandrede internationale vilkår, er det afgørende at debattere, hvordan Danmark kan prioritere sin forsvarspolitiske indsats og forsvarets indretning, så dansk sikkerhed og indflydelse styrkes, så centrale internationale institutioner understøttes, og så Danmark kan medvirke til at løse konkrete sikkerhedspolitiske udfordringer. Formålet med denne rapport er at understøtte debatten om prioriteringer ved at belyse betingelser og balancer i dansk forsvarspolitik og identificere mulige håndtag, der fremadrettet kan støtte strategisk og politisk styring i – og debat om – dansk forsvarspolitik.Rapporten tager udgangspunkt i de i stigende grad internationale rammebetingelser for dansk forsvarspolitik for at afdække hovedtræk ved dansk forsvarspolitik, som den ser ud i dag. Rapporten fokuserer dermed på mellemregningerne mellem sikkerhedspolitiske udfordringer og konkrete forsvarspolitiske valg om materiel, personel og struktur. De mellemregninger handler om internationale forsvarspolitiske rammer – blandt andet øgede forventninger om samarbejde og stigende priser på højteknologisk materiel – og om muligheder for strategi og styring i forsvarspolitikken. På den baggrund identificerer rapporten fire strategiske balancer som bidrag til at debattere prioriteringerne i dansk forsvarspolitik og forsvarets fremtidige indretning.Det er balancen mellem et nationalt og et internationalt fokus, balancenmellem operative kapaciteter og støttefunktioner, balancen mellem et operativtfokus på kamp eller kontrol og endelig balancen mellem mennesker og maskiner. Disse afvejninger viser forskellige veje til forskellige typer fremtidige forsvar. I den fortsatte udvikling af forsvaret kan de balancer også understøtte en dialog om, hvordan strategiske mål for forsvaret og dansk forsvarspolitik skal identificeres og måles – både i og i forlængelse af det kommende forlig. Afhængig af politiske prioriteter, er der flere måder, hvorpå forsvarspolitikkens strategiske styring kan styrkes. Et middel kan være forskellige måltal, afledt af de fire balancer i forhold til international efterspørgsel. Et andet er et strategisk rammedokument for forsvarsområdet. Endvidere kan man fokusere på, om mål- og resultatstyringen af forsvaret er optimeret i forhold til de strategiske mål. Nye måltal bør også sikre nye data om dansk forsvarspolitik for forsvaret selv, for Folketinget og for offentligheden. Endelig kan forliget fastsætte gennemførelsen af større analyser om eksempelvis den militærteknologiske udviklings betydning for dansk forsvarspolitik eller de forventede forandrede krav til forsvarets ansatte i fremtiden.