Abstract
Indledning
Denne rapport består af resuméer og er bilagt tre delrapporter med undersøgelser vedrørende holdudsendte soldater fra ISAF hold 7 til Afghanistan, pårørende til udsendte fra ISAF hold 7 og fra KFOR hold 20 i Kosovo og enkeltudsendte, der udsendes til mange forskellige destinationer, samt partnere til disse enkeltudsendte.
Resumé
Baggrund
På basis af Forsvarskommandoens (FKO) rapport vedrørende udsendelsesperioder, december 2005, er Forsvarsakademiet (FAK) ved Projekt USPER PSYK pålagt at undersøge, hvad der påvirker den udsendte soldats psyke og livssituation. Formålet med undersøgelserne er at etablere datagrundlag for rådgivning og beslutninger om tiltag, der har indflydelse på psykisk velbefindende og livssituationen for de udsendte soldater og deres pårørende.
Metode og design
For at tilgodese projektets formål har Forsvarsakademiet ved Institut for Militærpsykologi (IMP) gennemført en bred vifte af større og mindre kvantitative og kvalitative undersøgelser i henhold til Projektskema med betegnelsen USPER PSYK.
Undersøgelserne er gennemført i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, men med fokus på Hæren og især soldater udsendt
til Afghanistan samt pårørende til soldater udsendt til Afghanistan og Kosovo. Rapporter vedrørende undersøgelser i Søværnet og Flyvevåbnet samt en række delrapporter og kandidatafhandlinger vedrørende udsendte fra Hæren vil foreligge ultimo 2010.
Resumé af de enkelte undersøgelser
Soldater
Baggrund
Denne undersøgelse skal tilgodese projektets formål vedrørende holdudsendte soldater. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet.
Metode og design
Undersøgelsesgruppen består af 610 soldater udsendt med Hold 7 til Afghanistan i perioden februar til august 2009. Undersøgelsen er prospektivt (fremadrettet) designet. Soldaterne er således undersøgt med en lang række validerede test inden udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst, 2 - 3 mdr. efter hjemkomst og 7 - 8 mdr. efter hjemkomst. Ved opfølgningerne 2 - 3 mdr. og 7 - 8 mdr. efter hjemkomst var der et frafald på ca. 50 % af soldater, der ikke gennemførte undersøgelsen. Frafaldsanalyser i forbindelse med den relativt lave svarprocent ved de sidste 2 målinger viser, at der ikke ser ud til at være signifikante forskelle på den gruppe af soldater, der har svaret på spørgeskemaerne 2 - 3 og 7 - 8 mdr. efter hjemkomst og dem, der ikke har. Dette indikerer, at svargrupperne ved de sidste 2 målinger med stor sandsynlighed er repræsentative for hele gruppen af soldater, selvom et frafald af den størrelse altid giver nogen usikkerhed. Det prospektive design giver mulighed for at undersøge, om der inden udsendelsen findes sårbarhedsfaktorer, der har betydning for udviklingen af psykiske reaktioner efter udsendelsen, eller om psykiske efterreaktioner på krigsdeltagelse er uafhængige af tidligere belastninger og sårbarhedsfaktorer. Det er første gang, at en så stor gruppe danske udsendte soldater systematisk undersøges før, under og efter udsendelse med henblik på at opnå viden om forekomsten og udviklingen af PTSD-symptomer og andre psykiske efterreaktioner. Nærværende rapport koncentrerer sig primært om graden af og udviklingen af PTSD-symptomer og depression.