Abstract
Indledning og resumé
”Samfundets robusthed” er udvalgt som tema af den igangværende sikkerhedspolitiske analysegruppe under ambassadør Michael Zilmer-Johns’ ledelse. Analysegruppens resultater skal kvalificere debatten op til det kommende forsvarsforlig. Under processen identificeredes et ønske om at supplere analysegruppens baggrundsmateriale med et fokus på robusthed i rigsfællesskabet. Dette behov søger denne rapport at opfylde ved at anlægge et samfundssikkerhedsperspektiv på dels relevante rigsfælles ansvarsområder, dels hjemtagne grønlandske og færøske myndighedsopgaver inden for beredskab og krisestyring. Samfundssikkerhed betegner et samfunds evne til at opretholde basale funktioner, opfylde basale behov og sikre menneskeliv, sundhed og grundlæggende værdier under ekstraordinære belastninger, kriser og krig. Rapporten undersøger status for samfundssikkerhed i rigsfællesskabet ved at 1) beskrive lovgrundlaget på området inden for rigsfællesskabet samt i de respektive rigsdele, 2) analysere relationerne mellem relevante beredskabsaktører (herunder de rigsfælles koordinerende mekanismer) samt 3) identificere styrker og svagheder herved og på baggrund heraf opstille en række anbefalinger. Undersøgelsesspørgsmål 1) besvares ved en gennemgang af relevant lovgivning, samarbejdsaftaler og beredskabsplaner, mens analysen af 2) baseres på ca. 15 interviews med udvalgte videnspersoner i Danmark, Grønland og Færøerne. Anbefalingerne står udelukkende for undertegnedes regning. Alle interviewede har fået mulighed for at gennemlæse og kommentere et samlet udkast til rapportteksten inden udgivelsen. I rapporten anvendes fællesbetegnelsen ”de arktiske rigsdele” som dækkende både Færøerne og Grønland. På baggrund af undersøgelsen kan det udledes, at der findes omfattende mekanismer inden for rigsfællesskabet på beredskabs- og krisestyringsområdet. Forsvarsministeriets område bidrager dels til den rigsfælles samfundssikkerhed i hverdagen gennem Arktisk Kommandos støtte til især det grønlandske samfund inden for eftersøgning, redning, patienttransport m.v., dels til katastrofeberedskabet med Arktisk Beredskabsstyrke, som er et koncept for hurtig indsættelse af kapaciteter fra en række myndigheder inden for Forsvarsministeriets område i krisesituationer. Derudover er der indgået en række samarbejdsaftaler mellem både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og grønlandske og færøske beredskabsmyndigheder om videndeling og operativ støtte på udvalgte områder, ligesom vise dele af beredskabsområdet ikke er hjemtaget for Grønlands vedkommende. Både Grønland og Færøerne har vedtaget egen lovgivning på beredskabsområdet, hvorfor det er hhv. Naalakkersuisut (den grønlandske regering) og det færøske landsstyres ansvar at stå for beredskabsplanlægning og opbygning og vedligeholdelse af krisestyringsorganisationer. Rapporten konkluderer, at disse aktiviteter er iværksat for de arktiske rigsdele, men at udviklingen af beredskabsbevidstheden i både Grønland og på Færøerne på visse områder med fordel kan styrkes og udbygges. Afslutningsvis anbefaler rapporten, at der inden for rigsfællesskabet ydes støtte til udvikling af henholdsvis et grønlandsk og et færøsk nationalt risikobillede, forøget øvelsesaktivitet forankret hos landsstyrernes beredskabsmyndigheder samt kompetenceudvikling inden for evaluering og erfaringsopsamling.