Abstract
Konklusionen på to DIIS briefs i denne serie er, at “samtænkning af militær og civil indsats er kommet for at blive”, se www.diis.dk/sw1506.afp og 14827.afp. Den konklusion ændres ikke i denne tredje og sidste publikation i serien, der fortsat har militære interventioner som ramme. Rapporten fokuserer i stedet på, hvorledes den modstand, som samtænkning er blevet mødt med fra militær og civil side, kan imødekommes. Rapporten præsenterer indledningsvis den militære og civile modstand, hvorefter den, på baggrund af en analyse af tidens interventioner, opstiller rapporten fem krav til samtænkning. Kravene, der udgør en konklusion i sig selv, er: Gå ikke i krig uden en plan for, hvorledes de civile og militære opgaver i post-konfliktperioden skal løses. Planen for post-konfliktfasen skal danne rammerne for den militære indsats og ikke omvendt. Skab den samme garanti for civil indsats som for militær indsats. Civil indsats i post-konfliktfasen er af afgørende betydning og skal kunne iværksættes i direkte forlængelse af krigsoperationerne – også når modstand fra oprørere o. lign. endnu ikke er helt eller bare delvist nedkæmpet. Den fysiske sikring af den civile indsats i post-konfliktfasen skal af militæret prioriteres højere end tilintetgørelsen af væbnet modstand. Lad en overordnet fælles civil og militær ledelse monitere post-konfliktindsatsen på baggrund af post-konfliktplanen, og stil målbare krav til den militære og civile indsats i felten. Efterfølgende diskuteres kravenes betydning for modstanden. Der argumenteres blandt andet for et egentligt samvirke mellem militæret og civile organisationer (inklusive de nuværende uafhængige NGO’er) samtidig med, at Røde Kors rolle som uafhængig og upartisk humanitær organisation foreslås forstærket. I en afsluttende perspektivering vurderer rapporten, at stabilitet i post-konfliktsituationer ikke kan skabes ved hjælp af særligt uddannede militære stabiliseringsenheder, men at det bør ske gennem civil indsats støttet af militæret. Rapporten peger endvidere, i en dansk kontekst, på behovet for at påvirke og kvalitetskontrollere både den internationale og nationale post-konfliktplanlægning med henblik på at afstemme det danske militære og civile bidrag herefter. Rapporten peger tillige på behovet for at opstille et egentligt dansk statsligt civilt beredskab, der primært, men ikke udelukkende, skal virke i områder kontrolleret af dansk militær.