Abstract
Kampene i og omkring Mosul i Nordirak viser med al tydelighed, at krige i det 21. århundrede ofte foregår blandt civilbefolkningen og imod ikke-statslige modstandere, som ikke viger tilbage med bruge civilbefolkningen som bombeskjold. En af de største udfordringer i internationale operationer er derfor at undgå, at indsatsen går udover uskyldige civile. Danmark står derfor ofte i et dilemma, når kampfly udsendes, som det fx har været tilfældet siden 2011 i Libyen, Irak og Syrien. Kampene er komplekse og det kan ikke garanteres, at der i visse tilfælde ikke kan opstå utilsigtede civile tab – ofte betegnet kollaterale skader. En følgeskade, der såfremt krigens loves regler er overholdt, kan være lovlig jf. den humanitære folkeret.Dette research paper fra Forsvarsakademiet analyserer den danske beslutningsproces fra det politiske niveau til den militære indsats for at belyse de mandater og instruktioner Forsvarets personel arbejder under, når de skal omsætte politiske målsætninger om deltagelse i offensive luftoperationer. Operationer som indebærer bombardementer fra luften af mål på landjorden, der på den ene side udgør et effektivt militært bidrag og samtidigt udgør en risiko for påføre utilsigtede civile skader. Research paperet konkluderer, at et robust magtanvendelses mandat primært begrænset af den internationale humanitære folkerets regler, samt en høj grad af delegering af beslutningsansvar til en erfaren F-16 pilot på chefniveau, sikrer at danske flystyrker kan indsættes således at strategiske og operative hensigter kan opnås samtidigt med, at risikoen for at skabe utilsigtede civile følgeskader minimeres.