Abstract
Resumé
Baggrund
På basis af Forsvarskommandoens rapport vedrørende udsendelsesperioder, december 2005, er Forsvarsakademiet (FAK) ved Projekt USPER PSYK pålagt at undersøge, hvad der påvirker den udsendte soldats psyke og livssituation. Formålet med undersøgelserne er at etablere datagrundlag for rådgivning og beslutninger om tiltag, der har indflydelse på psykisk velbefindende og livssituationen for de udsendte soldater. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet.
Metode og design
Undersøgelsesgruppen består af 610 soldater udsendt med Hold 7 til Afghanistan i perioden februar til august 2009 Undersøgelsen er prospektivt (fremadrettet) designet. Soldaterne er undersøgt med en lang række validerede test inden udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst, 2 - 3 mdr. efter hjemkomst og 7 - 8 mdr. efter hjemkomst. Ved opfølgningerne 2 – 3 mdr. og 7-8 mdr. efter hjemkomst var der et frafald på ca. 50 % af soldater der ikke gennemførte undersøgelsen. Frafaldsanalyser i forbindelse med den relativt lave svarprocent ved de sidste 2 målinger viser, at der ikke er signifikant forskel mellem den gruppe af soldater, der har svaret på spørgeskemaerne 2 - 3 og 7 - 8 mdr. efter hjemkomst og dem, der ikke har. Dette indikerer, at svargrupperne ved de sidste 2 målinger med stor sandsynlighed er repræsentative for hele gruppen af soldater, selvom et frafald af den størrelse altid giver nogen usikkerhed. Det prospektive design giver mulighed for at undersøge, om der inden udsendelsen findes sårbarhedsfaktorer, der har betydning for udviklingen af psykiske reaktioner efter udsendelsen, eller om psykiske efterreaktioner på krigsdeltagelse er uafhængige af tidligere belastninger og sårbarhedsfaktorer. Det er første gang, at en stor gruppe danske udsendte soldater systematisk undersøges før, under og efter udsendelse med henblik på at opnå viden om forekomsten og udviklingen af PTSD-symptomer og andre psykiske efterreaktioner. Nærværende rapport koncentrerer sig primært om graden af og udviklingen af PTSD-symptomer og depression.
PTSD-diagnosen
Post traumatisk stress syndrom (PTSD) kan optræde i forbindelse med oplevelsen af en traumatisk hændelse, som indeholder en oplevet trussel om alvorlig tilskadekomst eller død, og som for den enkelte er forbundet med oplevelser af frygt, rædsel og hjælpeløshed. De typiske symptomer er genoplevelse af traumet, undgåelse af tanker og følelser, der forbindes med traumet og øget årvågenhed, der viser sig som søvnproblemer, vagtsomhed, irritabilitet og koncentrationsbesvær (jf. DSM IV). PTSD-symptomerne er målt på en valideret skala fra 17 - 85, hvor 44 er sat som grænseværdi. Det betyder, at et individ, der scorer over denne værdi, med stor sandsynlighed vil have en PTSD-diagnose, hvis han bliver diagnosticeret af en psykolog eller læge.
Resultater
Resultaterne viser, at niveauet af PTSD-symptomer og depression følger samme mønster: Således angiver 3,3 % af soldaterne at have PTSD-symptomer over grænseværdien før udsendelsen, 1,9 % ligger over grænseværdien under udsendelse, 2,4 % gør dette ved hjemkomst, mens 2,7 % af soldaterne 2 - 3 mdr. efter hjemkomst ligger over grænseværdien. Endelig stiger andelen af soldater med PTSD-symptomer over grænseværdien til 5,1 % 7 – 8 mdr. efter hjemkomst. Der tegner sig altså et billede af, at soldaterne som samlet gruppe oplever et fald i PTSD-symptomer under udsendelsen, men at dette fald a fløses af en stigning 7 - 8 mdr. efter hjemkomst. I forhold til depression ses det at 2,3 % inden udsendelsen angiver at have symptomer svarende til en moderat til svær depression, under udsendelsen falder dette tal til 1,8 %, ved hjemkomst og 2 - 3 mdr. efter hjemkomst ligger tallet på henholdsvis 2,3 % og 3,7 %, mens tallet 7 - 8 mdr. efter hjemkomst stiger til 5,9 %. Der er høj komorbiditet (sammenfald af symptomer) mellem PTSD og depression, hvorfor tallene for PTSD-symptomer og depression i de fleste tilfælde dækker over de samme individer. Resultaterne viser endvidere, at der ikke er forskel på udviklingen af PTSD-symptomer, i forhold til hvorvidt soldaten er udsendt efter værnepligtsuddannelse og derpå gennemført Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) eller fastansat, om soldaten er førstegangsudsendt eller har flere udsendelser bag sig, ligesom der heller ikke er forskel på kampsoldater og ikke-kampsoldater. Vi fandt, at 0,7 % (2 soldater) 7 - 8 mdr. efter hjemkomst angiver at have alvorlige overvejelser om at begå selvmord. Ingen soldater har angivet sådanne overvejelser før, under eller umiddelbart efter udsendelsen. Andelen af soldater, der har et ugentligt forbrug af alkohol over det anbefalede niveau (+20 genstande om ugen), stiger ikke signifikant fra før udsendelsen til efter udsendelsen, men holder sig stabilt omkring de 5 %. Andelen af soldater, der bruger hash som rusmiddel, stiger fra 4,0 % før udsendelsen til 6,6 % efter udsendelsen, hvilket er en signifikant stigning.
Risikogrupper
Resultaterne viste, at der er 3 markante grupper, som skiller sig ud fra hinanden: Dels en relativt stabil gruppe som ikke har PTSD-symptomer før, under eller efter udsendelsen, dels to risikogrupper som vi har valgt at benævne henholdsvis den ”hjemkomst-belastede” gruppe og den ”hjemkomst-lettede” gruppe. Den hjemkomst-belastede gruppe, som udgør ca. 6 %, er karakteriseret ved, at soldaterne i denne gruppe ikke har nævneværdige PTSD-symptomer inden udsendelsen, men ved hjemkomst angiver et relativt højere niveau af symptomer. For denne gruppe gælder det, at de i langt højere grad angiver at have været i kamphandlinger, at de i langt højere grad har været bekymret for egen og andres sikkerhed, og at de i langt højere grad har været belastet af et manglende privatliv og af klimaet end den stabile gruppe. Den hjemkomst-lettede gruppe, som udgør ca. 7 %, er karakteriseret ved at udvise et relativt højt niveau af symptomer inden udsendelsen, men et væsentligt lavere niveau umiddelbart efter hjemkomst. For den hjemkomst-lettede gruppe viser det sig dog, at 7 - 8 mdr. efter hjemkomst øges symptomerne i gruppen som helhed og ender på det niveau af symptomer, de havde inden udsendelsen. Dette betyder, at det fald, der var for gruppen underudsendelsen, altså ikke holdt ved over tid. Denne hjemkomst-lettede gruppe er karakteriseret ved, at de er yngre, de har kortere erfaring fra Forsvaret og lavere uddannelsesniveau, ligesom de angiver flere tidligere traumer end den stabile gruppe. For både den hjemkomst-belastede og den hjemkomst-lettede gruppe gælder, at de i langt højere grad end den stabile gruppe har angivet at have problemer med støtten hjemmefra. Hvad angår faktorer, der kan forudsige udviklingen af PTSD-symptomer 7 - 8 mdr. efter hjemkomst, viste det sig, at jo højere en soldat scorer i forhold til PTSD-symptomer inden udsendelsen, jo højere er hans risiko for at score højt 7 - 8 mdr. efter hjemkomst. Yderligere analyser samt en evt. senere opfølgning af alle soldaterne fra Hold 7 vil være nødvendig for at opnå større viden om hvilke samspil af faktorer, der øger risikoen for at udvikle psykiske efterreaktioner. Undersøgelsen finder ikke indikationer på, at soldaternes psykiske velbefindende hænger sammen med udsendelsens længde. Ca. halvdelen af soldaterne angiver, at udsendelses længden er passende, mens den anden halvdel hellere ville have udsendelser af 3 eller 4 mdr’s varighed.
Konklusion
Sammenfattende har ca. 5 % af de undersøgte soldater betydelige psykiske efterreaktioner 7 - 8 mdr. efter hjemkomst. Den største stigning fandt sted fra 2 - 3 mdr. efter hjemkomst til 7 - 8 mdr. efter hjemkomst. Internationale studier på området rapporterer, at mellem 2 – 24 % udvikler PTSD efter militær udsendelse. De danske soldaters symptomniveau placerer sig således i den lave ende sammenlignet med andre krigsførende nationer. Endvidere indikerer undersøgelsen, at jo højere niveau af PTSD-symptomer soldaten scorer inden udsendelsen, jo højere er hans risiko for at score højt på PTSD–symptomer efter udsendelsen. Det skal dog understreges, at der er ringe sammenfald på individplan mellem de soldater, der scorer højt på PTSD-symptomer før udsendelsen og de, der gør efter ud- sendelsen. Derfor vil det være vanskeligt på forhånd at identificere de soldater, der udviser et højt niveau af PTSD symptomer 7-8 mdr. efter hjemkomst, eftersom en del af årsagen til senere udvikling af PTSD-symptomer skal findes i de oplevelser, soldaten først får under udsendelsen. Gruppen af soldater på Hold 7 er ikke fulgt yderligere, og det er derfor uvist, hvordan soldaternes velbefindende udvikler sig herefter.