Abstract
Det er håbløst at blive ved med at insistere på, at Danmark er ”kernemedlem” af NATO og USA's bedste ven. Uoverensstemmelsen mellem den danske selvforståelse og NATO og USA's kritiske syn på Danmark kan kun bringes til ophør ved at øge forsvarsbudgettet eller ved at opgive ambitionen om kernemedlemsstatus. Man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. Hvis forligskredsen ikke vil skrue op for forsvarsbudgettet, vil den stå sig bedst ved at skrue ned for statusambitionerne og kernemedlemsretorikken. Det er pinligt at høre på alle undskyldningerne for, hvorfor Danmark ikke skal leve op til 2%-kravet. Det er desuden dårlig stil konstant at gøre grin med det græske forsvar for at vise, at BNP-målet er uanvendeligt. Det runger hult, fordi Danmark ikke forsømmer nogen lejlighed til at minde andre lande om, at vi bruger 0.7% af BNP på udviklingsbistand, og at de burde følge vores gode eksempel.