Abstract
Tøvende, med regeringen delt, halvhjertet sendes en let flådeeskadre i december 1918 til Baltikum for at sikre esternes og letternes selvbestemmelsesret over for de russiske bolsjevikker og Tysklands ambitioner. Styrken får base i Københavns Havn. Allerede omkring nytår er det ved at gå galt, man kan kun midlertidigt opretholde en tilstedeværelse i den isfrie havn Libau (Liepaja). Men under udnyttelse af den begrænsede hjælp samt på grund af britiske flådeofficerers initiativ og rettidig finsk hjælp lykkedes det i løbet af vintermånederne 1919 at sikre den kontrol over eget landområde, der giver de vestallierede et brohoved for indsatsen i resten af 1919.