Abstract
Dette Research Paper argumenterer for, at den voksende brug af religiøs legitimitet blandt de mellemøstlige statsledere gør, at OIC tjener deres interesse i at skabe legitimitet blandt de muslimske befolkninger. Derfor ønsker de at profilere sig som islams forsvarere gennem OIC, hvilket blandt andet kan ses af den kommende FN racismekonference, Durban II. Derudover er religion og især islam siden den 11. september 2001 og ’krigen mod terror’ blevet et sikkerhedspolitisk anliggende for mange europæiske og nordamerikanske stater. Dette har blandt andet ført til en forøgelse i antallet af interreligiøse og interkulturelle dialoger, hvor de mellemøstlige statsledere har haft held med at fremstille OIC som den politiske repræsentant for muslimer.