Abstract
Indledning
Den somaliske overgangsregering, Transitional Federal Government (TFG), var i december 2006 så militært trængt af De Forenede Islamiske Domstole (ICU), at den anmodede om Etiopiens støtte til at bekæmpe dem.
Etiopien valgte at støtte TFG, og de etiopiske styrker formåede på få dage at tvinge medlemmer af ICU til at gå under jorden eller søge tilflugt uden for Somalia.
Men med den etiopiske indgriben er der langt fra skabt fred i Somalia. Fornyede kampe mellem ICU’s væbnede fløj og Etiopien og TFG’s sikkerhedsstyrker har ført til flere tusinde dræbte og hundredetusinder af fordrevne.
Sikkerhedssituationen i Somalia er i dag uoverskuelig og TFG er politisk og militært under stigende pres fra ICU.
I dette brief er det målet at skabe et overblik over den komplekse situation i Somalia år et efter den Etiopiske indgriben. Der vil som et led i dette blive fokuseret på nogle af de faktorer, som i øjeblikket udfordrer TFG, såsom Etiopiens fortsatte tilstedeværelse i Somalia, interne problemer i TFG, en styrket opposition og manglende internationalt engagement.