Abstract
Den internationale strafferetsdomstol udsendte i marts 2009 en arrestordre på Sudans præsident Omar al-Bashir. Det internationale samfund har siden været delt på spørgsmålet om arrestordrens konsekvenser og betydning i forhold til at skabe fred og stabilitet i Sudan. I dette brief analyserer major Henrik Laugesen ved hjælp af spilteori, hvilke valgmuligheder Sudans regering og FN’s sikkerhedsråd havde og hvordan de forskellige aktører maksimerede deres udbytte af forhandlingerne. Han undersøger desuden om uenighederne har ført til en dalende støtte til FN’s indsats ift. at skabe fred i Sudan.