Ekspertise

Amelie Theussen er ph.d. i international politik og lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Institut for Strategi og Krigsstudier.

Amelie forsker i hvordan krig forandrer sig og hvilke konsekvenser det har for politiske og juridiske normer omhandlende magtanvendelse. Desuden beskæftiger hun sig med sikkerhed i Arktis og Østersøregionen og tysk og dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsvarsreform. Amelie designer og udfører også prisvindende simulationsøvelser for universitetet og militære uddannelser.

Generelt arbejder Amelie på at forstå hvordan nye måder, aktører og teknologier i krig og krigsførelse påvirker politiske og juridiske normer omhandlende magtanvendelse. Hvornår er en krig en krig? Og hvad betyder det for folkerettens regler og deres brug? Hun belyser nye konfliktformer såsom hybrid- og gråzonekonflikt og teknologier som droner og cyberdomænet i deres effekt på eksisterende love og normer omkring brugen af væbnet magt i international politik. Desuden undersøger hun konsekvenserne af den skiftende global sikkerhedspolitiske situation på NATO, sikkerhedssituationen i Arktis og Østersøregionen og Danmark og Tysklands forsvars- og sikkerhedspolitik.

P.t. interesserer hun sig primært for 1) NATOs forståelse af grænsen mellem krig og fred ift. Ruslands ageren i de baltiske lande og Østeuropa; 2) sikkerhedspolitik i Arktis; og 3) hvilken rolle folkeretten spiller i at skabe resiliens overfor hybride trusler og gråzonekonflikt.

Organisatoriske tilhørsforhold

Lektor, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet, Forsvaret

Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet, Forsvaret