Ekspertise

Jon Rahbek-Clemmensen er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvor han er tilknyttet Center for Arktiske Sikkerhedsstudier. Han er desuden sektionsleder for Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence. Hans forskning fokuserer på følgende forskningsområder:

·      Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i Arktis og Nordatlanten

·      Dansk, færøsk og grønlandsk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

·      Europæisk sikkerhedspolitik og transatlantiske relationer

·      Teorier om småstater og substatslige aktørers rolle i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

Han har udgivet flere peer-reviewed publikationer om disse emner, inklusiv Greenland and the International Politics of a Changing Arctic (Routledge, 2017), som han redigerede med Kristian S. Kristensen. Han støtter løbende forskellige myndigheders politikudvikling og har bidraget med skriftlige eller mundtlige oplæg for det britiske Underhus, Folketinget, Forsvarsministeriet og staben i USA’s Kongres m.fl. Han har bidraget til historier i de fleste større danske medier, samt til førende internationale medier, inklusiv New York Times, Washington Post, The Economist, BBC, The Guardian, Financial Times, Wall Street Journal, Le Figaro, NPR, and Al-Jazeera. Han har en ph.d. i International Politik fra LSE og har haft gæstestillinger ved CSIS og Columbia University.

Organisatoriske tilhørsforhold

Lektor, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet, Forsvaret

PhD, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet, Forsvaret

Uddannelse

International Relations
20102014, Doctor of Philosophy, London School of Economics and Political Science (United Kingdom, London) - LSE