Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
03/04/2020–01/09/2021Formålet med projektet er at præsentere den forståelse af strategi som ligger til grund for forskning, formidling og undervisningen i militær strategi ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Udgangspunkt er strategimodellen som bruges i strategiundervisningen på Master for Militære Studier og ideen er at lade forskere og militære analytikere præsentere og anvende deres forståelse af militære strategi i korte peer-reviewede forskningsartikler.Jeg redigerer et temanummer om emnet og bidrager med artikel som introducerer strategimodellen som IFS anvender på strategi Basic modulet på Master for Militære Studier.Output: dansk særnummer af Scandinavian Journal of Military Studies Tidskrift BFI niveau 1Formidling: forskningsresultaterne vil løbende blive formidlet i til medier og den brede offentlighed i forskellige former som medieinterviews, aviskronikker, policy briefs, artikler i Ræson og lignende udgivelser Undervisning: artiklerne vil blive anvendt i undervisningen på officersskolerne og på Master i Militære Studier.Studie og Udvikling: artiklerne vil også kunne lægges til grund for studie og udviklingsarbejdet i Forsvaret
Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
02/03/2020–03/05/2021Projektet skal resulterer i en antologi, der kortlægger de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis og Nordatlanten og de interne forandringer i Rigsfællesskabet og undersøger, hvilke strategiske og operative udfordringer disse medfører for Rigsfællesskabet generelt og specifikt for Forsvaret.
Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
01/02/2019–31/12/2020Kollektivt forskningsprojekt, som tager sigte mod at udforske det russiske forsvar med udgangspunkt i russisk strategisk kultur og militær kultur. Forskningsproduktet bliver en antologi på fagfællebedømt forlag, et antal papers samt en konference i 2020.
Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
20/12/2017–31/01/2019Ruslands strategiske kultur under Putin tegnes af tre overordnede diskurser – eller udenrigs- og sikkerhedspolitiske verdensbilleder – på henholdsvis internationalt, regionalt og statsniveau: ’Rusland som stormagt’, ’Rusland som eurasisk magt’ og ’Rusland som suverænt demokrati’.
Forskning
The Strategic Lieutenant. Strategic Context and the transformation of NATO military education
Institut for Strategi og Krigsstudier
18/12/2017–01/05/2020Medredaktør på bogprojekt med en række NATO-landes militærakademier, herunder USA, Storbritannien, Norge, Letland, Spanien, Canada, Tyskland og evt. flere. Fokus er på, hvordan man bedst uddanner strategisk tænkende officerer, som er i stand til at agere optimalt i de mangeartede situationer, de vestlige militære interventioner bringer dem i. Bogen forventes færdiggjort i slutningen af 2018 og udgivet i starten af 2019.
Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
01/08/2017–31/12/2018A hope for or fear of a more ’normal’ German state behaviour within foreign and security policy – understood as a type of behaviour that is more focussed and based on power and power politics, like the one many other great powers have been prone to historically – is premature and generally misguided when it comes to post-war, post-unification and post-Brexit Germany. Despite being the largest, richest and most populous country in Europe, and despite being situated at the centre of Europe and thus affected by most developments in Europe, Germany is still somewhat reluctant to take on a leading role in Europe – most notably when it comes to security issues. The reason is that German strategic culture is still highly influenced by the collective remembrance of the Holocaust and the lessons Germany has drawn from it. Thus, the Holocaust nation discourse is still the central ’unwritten constitution’ of the Federal Republic of Germany and has so far limited and delayed all attempts to develop a more active Germany within foreign and security policy. Germany may thus be on its way to becoming a more active great power, but only at a slow pace, and it is still far from ‘normal’.
Forskning
Struggling with the past - How states address and use history in security and defence politics.
Institut for Strategi og Krigsstudier
01/09/2016–01/02/2020Projektet udspringer af en konference af samme navn, som blev afholdt på FAK den 23. august 2016. Projektet tager teoretisk udgangspunkt i strategisk kultur og undersøger, hvorledes erindringen om fortiden hos tre europæiske stormagter – Rusland, Tyskland og Storbritannien – og tre mindre europæiske stater – Estland, Ukraine og Danmark – sætter grænser for/muliggør landenes udenrigs- eller forsvarspolitik.
Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
01/01/2016–17/08/2018Projektet sigter mod en undersøgelse af de væsentligste krige og væbnede konflikter i det postsovjetiske rum fra 1991 og frem. Der lægges særlig vægt på at analysere og klassificere konflikterne ud fra deres type og årsager samt at undersøge Ruslands rolle i dem, herunder i hvilket omfang Rusland har bidraget til eskalation eller det modsatte.
Forskning
Institut for Strategi og Krigsstudier
02/01/2015–02/01/2020Two overriding international relations (IR) discourses – or foreign policy directions dominate Russia’s strategy in the Arctic. On the one hand, there is an IR realism/geopolitical discourse that puts security first and often has a clear patriotic nature, dealing with ‘exploring’, ‘winning’ or ‘conquering’ the Arctic and putting power, including military power, behind Russia’s national interests in the area. On the other hand, there is an IR liberalism, international law-inspired and modernisation-focussed discourse, which puts cooperation first and emphasises ‘respect for international law’, ‘negotiation’ and ‘cooperation’ and labels the Arctic a ‘territory of dialogue’, arguing that the Arctic states all benefit the most if they cooperate peacefully. After a short, but very visible media stunt in 2007 and subsequent public debate by proponents of the IR realism/geopolitical side, the IR liberalism discourse has dominated Russian policy in the Arctic since around 2008-2009, following a pragmatic decision by the Kremlin to let the foreign ministry and Foreign Minister Sergey Lavrov take the lead in the Arctic. The question asked here is: How solid is this IR liberalist-dominated Arctic policy? Can it withstand pressure from more patriotic-minded parts of the Russian establishment?