Jakob Rømer Barfod

Projektets formål er at analysere, hvordan ledelse bliver til i militære højrisikoteams, således at den erhvervede viden kan genindsættes i ikke bare højrisikoteams og bidrage til deres kvalitetsudvikling, men også andre steder, der ikke karakteriseres som højrisikoteams. Projektet vil i udgangspunktet være et etnografisk feltstudie. Det er en praksisnær forskningsmetode, der involverer forskeren i genstandsfeltet, og hvor forskeren som iagttagende deltager vil træde ind og ud af de verdener, der undersøges. Konkret vil projektet tage udgangspunkt i ledelse i et eller flere danske militære højrisikoteams. Metodisk følges teamet/teamene under operative indsættelser og evt. farefulde træningsøvelser med reel fare. Projektet vil give indsigt i emner, der kan viderekvalificere ledelse i højrisikoteams i en militær kontekst, men også fx til læger, politi mv. Projektet vil begrebsudvikle, nuancere og give nye blik for menneskelige og relationelle faktorer, der vil bidrage til generel teoriudvikling. Dermed kan uddannelser og dannelse af militære ledere i Forsvaret kvalificeres, ligesom andre faggrupper, der kan stå i de samme situationer, vil have gavn af projektet. Endvidere vil projektet bidrage substantielt til et forholdsvis nyt forskningsområde, der stadig er i sin vorden (fx teori om team leadership, leadership as practice, leadership in interaction, HRO’er mv.).

I Forsvaret undervises delvist ud fra en

ledercentreret forståelse af ledelse, hvilket betyder, at det fulde potentiale

i ledelse ikke udfoldes, herunder det, der indbefatter den mere kollektivitiske

del.

I samtaler med et bredt udsnit af koncernens enheder

er der en stor interesse i, og udtrykt behov for, at sætte mere fokus på,

hvordan ’vi rent faktisk bedriver militær ledelse i praksis’. Dette er både

under operative indsættelse i alle tre værn, samt i styrelser, kommandoer og

ved Forsvarets skoler.  Projektet undersøger, hvordan ledelse praktiseres

som en interaktionel proces i Forsvaret. Mere specifikt undersøger projektet

empirisk, hvordan fx retning, indflydelse og mening skabes mellem såvel ledere

som ikke-ledere og hvordan disse processer samlet set kan italesættes som

ledelse.  Hermed belyses  ledelsesforståelser på en anderledes måde,

der bevæger sig væk fra, men udelukker ikke, et ledercentreret perspektiv til

et mere kollektivistisk perspektiv. Projektet grundes i teorier om professional

vision (Goodwin 1994), collective leadership (fx Drath et al. 2008) og

kvalitativ metode (videoanalyse og interviews).

Ved in situ

analyser af ledelsesinteraktioner bidrager projektet til at hjælpe Forsvaret

til anderledes opfattelser af, hvad god ledelse er, og hvad sådan ledelse

konkret kan indeholde, herunder hvilke former for teori, træning og uddannelse, der med fordel kan inkorporeres i FAK videre- og efteruddannelser.

Interessante spørgsmål i den forbindelse kan fx være, hvordan kollektiv

ledelse udfolder sig i en hierarkisk militær organisation og i en kultur, hvor

den enkelte militære leder tillægges stor betydning og ansvar. Dette spørgsmål

kan både kaste kritiske teoretiske bidrag af sig ift. feltet om kollektiv

ledelse, i forhold til de nutidige bidrag om hvad command er nu og skal være i

fremtiden og endelig i forhold til de militære måder at organisere sig på. Der

ses også at være teoretiske bidrag ind i forskningsdebatten om effektive teams,

og derudover giver in situ forskning ligeledes mulighed for at anvende andre og

unikke dataindsamlingsmetoder, og projektet bidrager herved til udvikling af

metodologi forankret især i etnometodologi, symbolsk interaktionisme og

multimodal konversationsanalyse.

Projektet

bidrager især, men ikke udelukkende , til de nye ILO FOU-domæner om Military

Leadership and Command, Planning and Coordination of Military Operations, og

Professional Development and Education.