Mikkel Storm Jensen

I 2016 var der et sammenfald af personer og ansvarsområder, der gjordeDanmark til en oplagt vært for at mødes og tale om forsvarssamarbejde iNorden. En dansker, Henrik Dam Kristensen, var præsident for NordiskRåd, og samtidig havde Danmark formandskabet i Nordic Defence Cooperation(NORDEFCO). Endelig var den danske minister for nordisksamarbejde, Peter Christensen, også forsvarsminister.Forsvarsakademiet fik derfor til opgave at sætte rammerne op for et mødemellem nordiske forskere og beslutningstagere med henblik på at give demlejlighed til at diskutere, hvor nordisk forsvarssamarbejde står i dag, og hvordansamarbejdet kan udvikles i fremtiden. 10. oktober 2016 gennemførteForsvarsakademiet på vegne af Nordisk Råd og Folketinget en konferencepå Kronborg Slot med deltagere fra hele Norden. Inden selve konferencenhavde deltagerne om morgenen fået lejlighed til at deltage i en sejlads medfregatten Iver Huitfeldt. Her fik de demonstreret fregattens mange mulighederfor at deltage i operationer både i Østersøen og ude i verden.Konferencen var bygget op omkring tre nordiske forskeres oplæg, der underoverskrifterne Norden i verden, i nærområdet og i hverdagen analyseredevilkårene for nordisk forsvarssamarbejde, og hvordan det samarbejde kanudvikles. Hvert oplæg blev fulgt af en debat, hvor politikere og forskerehavde mulighed for at gå i dybden med emnerne.Norden i verdenKristoffer Nilaus Tarp beskrev, hvordan Nordens bidrag til FN’s fredsstøttendeoperationer er faldet markant siden 1990’erne, og hvordan de inter- ogisær intranationale konflikter har skiftet karakter i samme periode og oftehar gjort FN-operationerne skarpere og farligere end før.Tarp konkluderede, at mens FN stadig har behov for mange af de traditionellemilitære kapaciteter, som de nordiske lande kan levere, har udviklingenogså skabt behov for nye kapaciteter. De nordiske lande, som i dag (bortsetfra Finland) har langt færre styrker til rådighed end i 1990’erne, kan medfordel udsende små, men strategiske FN-bidrag inden for eksempelvislogistik-, ingeniør- eller efterretningstjeneste. Disse numerisk begrænsedebidrag kan fungere som force multipliers og øge effektiviteten markant forde større, konventionelle troppebidrag fra andre lande. Hvis udsendelserneblev koordineret i FN med traditionelle alliancepartnere som USA, Stor4britannien eller Frankrig, kan de samtidig underbygge de nordiske landes øvrigealliancestrategier.Norden i nærområdetAnn-Sofie Dahl dokumenterede med en række eksempler en stigende aggressivrussisk fremfærd i Østersøregionen til søs, i luften og i cyberspace. Derpå gennemgikhun de nordiske landes individuelle reaktioner og tiltag både i allianceregiog bilaterale initiativer.Dahl så et behov for reelt at styrke forsvaret i Norden, og hun vurderede, at denordiske lande og Nordisk Råd i forsvarsspørgsmål med fordel kan samarbejdemed de baltiske lande. Et øget samarbejde kan imidlertid kun supplere og ikkeerstatte et stærkere forsvar. Dahl konkluderede, at Norden vil have vanskeligt ved at håndtere sine sikkerhedsudfordringer uden USA og NATO, og advarede om, at det er en misforståelse, hvis nogen tror, at man kan spare på militæret ved at blive medlem af NATO.Norden i hverdagenHaakon Lunde Saxi sammenlignede ambitionerne fra oprettelsen af NORDEFCO i2006 med de opnåede resultater. De oprindelige ambitioner var at opnå stordriftsfordelegennem fælles materielindkøb, uddannelse og styrkeproduktion. Visionenom så tæt et militært samarbejde har dog vist sig umulig at realisere og er reeltopgivet nu 10 år efter. NORDEFCO har i stedet for opnået en mængde små, menbetydningsfulde successer, der har direkte betydning for de nordiske landes forsvar og samarbejdsevne i hverdagen, herunder fælles aftaler om øvelser, specialuddannelser, adgang til luftrum, sikker kommunikation m.v.Saxi fremhævede muligheden for at integrere de baltiske stater, der oprindelig ikke blev inddraget i NORDEFCO, fordi man ville holde medlemskredsen så snæver, at fælles styrkeproduktion og materielanskaffelser var en realistisk mulighed. Nu hvor disse formål reelt er blevet opgivet, åbner der sig muligheder for at inddrage de baltiske lande i de nye, mindre ambitiøse mål om dagligt samarbejde, øvelser og udveksling af studerende.