Henrik Østergaard Breitenbauch

Even as political attention/guidance has consistently moved away from core/classical defence planning areas, much less has changed than expected at the level of actual defence planning process. One might conceptually discern three major axes along which defence planning change (and the debate about it) is happening: Regulatory elevation; Temporal extension; Functional widening. This brief presents these axes and discusses implications.

Hvis Danmarks udviklingspolitik både skal sikre lidelsesreduktion i modtagerlandene og bidrage til vores egen sikkerhed må partnerlande i langt højere grad være skrøbelige stater. Et sådant strategisk blik på en integreret brug af de samlede udenrigspolitiske instrumenter (militære, diplomatisk og udviklingsrelaterede) er kendt fra bl.a. Forsvarskommissionen af 2008 og det nyligt udgivne Quadrennial Diplomacy and Development Review fra US Department of State. I en integreret indsats skelnes mellem den strategiske prioritering og instrumenternes anvendelse. Dette høringssvar opstiller principper for, hvordan man bør tænke om de to niveauer – det strategiske niveau, hvortil partnerlandeudvælgelsen hører, og instrumentniveauet, med særligt henblik på udviklingspolitikken.