Katrine Nørgaard

I Forsvaret, Beredskabet og Politiet arbejder man med stadigt flere og mere integrerede digitale teknologier og avanceret dataanalyse. Denne digitale transformation skaber både nye muligheder og nye etiske og ledelsesmæssige udfordringer for de førere og enheder, som skal agere i et komplekst og dataficeret sikkerhedsmiljø. Denne bog handler om disse muligheder og udfordringer, og om hvordan man i sit sikkerhedsprofessionelle virke kan tænke og handle reflekteret med teknologierne. 

Bogens grundlæggende perspektiv er, at data og teknologier ikke bare er instrumenter, som vi anvender til at løse bestemte opgaver på fastlagte måder. Tværtimod er data, teknologier og algoritmer hele tiden med til at skabe aktuelle situationsbilleder og beslutnings-processer, lige som det civile og militære frontpersonel hele tiden er med til at forme og bestemme, hvordan disse data og teknologier skal udnyttes. Herved bliver eksisterende rammer og rutiner i opgaveløsningen ofte udfordret og kræver fornyet overvejelse, ikke bare over hvad vi gør med teknologierne, men også over hvad de gør ved os. 

Formålet med bogen er at give sikkerhedsprofessionerne redskaber til at manøvrere i et miljø præget af et højt tempo og et hav af digitale interfaces. Med afsæt i et socio-teknisk perspektiv og en række praksisnære cases tilbyder bogen en kritisk og konstruktiv teknologiforståelse og giver et bud på, hvordan mennesker, teknologier, algoritmer og data kan ”spille hinanden gode” gennem innovativ ledelse. 

What does the Lacanian notion of fantasy offer to the study of security imaginaries? The article answers this question by introducing a fantasmatic reading strategy illustrated by a case study of the US narrative of 'technological revolutions of war' that has recently been fueled by a growing demand for ethical and explainable artificial intelligence in military applications and weapon systems. The article offers a Lacanian comment to the expanding International Relations literature on security imaginaries. It demonstrates how a fantasmatic reading encompasses both a discourse analytical tracing of background understandings employed by many security imaginary scholars and an affective tracing at the margins of discourse that captures the force with which subjects continue to invest in – and patch the constitutive gaps of – a security imaginary. In studying security imaginaries through fantasies, we propose zooming in on three analytical moves: analyzing the continuing construction of a lost utopia in security discourses; following the specific objects of desire that is organized around its own inevitable failure; and locating the mode of enjoyment encountered at the boundaries of the socially acceptable norms.

Anvendelsen af kunstig intelligens og robotter i krig rejser nye spørgsmål om legitim magtanvendelse og meningsfuld menneskelig kontrol : Hvem kan stilles til ansvar for handlinger begået af et autonomt våbensystem? Hvordan skal man i det hele taget styre teknologier, der styrer sig selv? I denne bog præsenteres et militærteknologisk netværksperspektiv, der udfordrer den traditionelle teknologiforståelse og ideen om krigsførelsens kredsløb .Med begrebet teknopolitik sætter bogen fokus på sammenhængen mellem teknologi, politik og krig og giver et indblik i de mangfoldige menneske-maskine-relationer, der former krigens rum. Bogen er dermed på én gang en lærebog og en debatbog, der går tæt på den militære praksis og de ofte modsatrettede hensyn og rationaler, som former militærteknologiske tilblivelsesprocesser.Bogens første del giver en teoretisk og metodisk indføring i teknopolitiske studier og retter sig især mod studerende inden for ledelse, politik, filosofi og folkeret. Bogens anden del er mere anvendelsesorienteret og gør bogen yderligere relevant for alle med interesse for militærteknologiske feltanalyser og tendenslæsninger.