Publikationsliste
Arbejdspapir
NATO's kommandostruktur skal tilbage til fremtiden: Reformer forøger afskrækkelse over for Rusland
Udgivet 03/2018
En lækket hemmelig NATO-rapport beskrev i 2017, at alliancen ikke er logistisk forberedt til at imødegå en konfrontation med Rusland. Bl.a. på den baggrund forbereder NATO nu reformer af kommandostrukturen, fra fokus på ledelse af internationale operationer til afskrækkelse og kollektivt forsvar i nærområdet. Hvordan kan Danmark bidrage til dette arbejde?
Arbejdspapir
NATO's ballistiske missilforsvar. Ny sikkerhedssituation skærper dansk dilemma om missilforsvar
Udgivet 05/2017
Den anspændte situation mellem NATO og Rusland forhøjer indsatsen i forhold til Danmarks beslutning om at tilslutte sig NATO’s ballistiske missilforsvar. Et ja til dansk deltagelse vil uden tvivl få Rusland til at reagere kraftigt. Holder vi os udenfor, kan det få konsekvenser for USA’s sikkerhedsgaranti over for Danmark.
Arbejdspapir
Udgivet 02/2017
Trump har rejst tvivl om USA’s automatiske vilje til at komme andre NATO-lande militært til hjælp, hvis disse lande ikke har betalt deres fulde NATO-”kontingent”. Danmarks militærbudget er langt fra de ønskede 2% af BNP, og Danmark kan ikke længere automatisk regne med den amerikanske sikkerhedsgaranti.I dette policy brief argumenterer major Steen Kjærgaard, analytiker i international sikkerhed på DIIS, for, at et forstærket nordisk sikkerhedssamarbejde kan medvirke til at fastholde USA’s interesse i nordens sikkerhed. USA har traditionelt set Norden som en enhed og efterspørger forøget regionalt ansvar for egen sikkerhed. Et forstærket sikkerhedspolitisk samarbejde har ydermere den effekt, at det kan danne basis for en genetableret dialog med Rusland om en forbedret sikkerhedssituation omkring Østersøen.I regeringsgrundlaget står der, at regeringen i 2017 vil udvikle en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, og policy briefet peger på muligheden for at foretage en genvurdering af det sikkerhedspolitiske landkort og dermed Danmarks strategiske situation.
Arbejdspapir
Hvordan håndterer Danmark risikoen for civile tab i sine bombeangreb med F16?
Udgivet 11/2016
Danske kampfl y har i de seneste fem år med jævne mellemrum deltaget i angrebsmissioner i Afghanistan, Libyen eller som nu i Irak og Syrien. Der har løbende været fremført kritik fra bl.a. Amnesty International af, om der gøres nok for at begrænse utilsigtede følgeskader, herunder civile tab, i forbindelse med operationerne, senest den tilsyneladende bombning af syriske styrker i september 2016. Det er en svær balancegang at skulle afveje risikoen for civile tab med behovet for at opnå sine politiske og militære mål og fortsat fremstå som en troværdig partner, der effektivt bidrager med at nedkæmpe fjenden under så vanskelige forhold som i Libyen eller Irak/Syrien. Forsvarsakademiet peger på, at 1) et robust magtanvendelsesmandat, primært begrænset af den internationale humanitære folkerets regler, krigens love, samt 2) en høj grad af delegering af beslutningsansvar til en 3) erfaren F-16 pilot på chefniveau sikrer, at danske flystyrker kan indsættes, så strategiske og operative hensigter opnås samtidigt med, at risikoen for at skabe utilsigtede civile følgeskader reduceres mest muligt. Dette brief forklarer hvorfor og hvordan.