Steen Kjærgaard

Rapporten viser, at den nuværende sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis, der er præget af stormagtsrivalisering mellem Rusland, Kina og USA, sætter Kongeriget i en svær situation. Som en lille stat har Kongeriget draget fordel af perioden med sikkerhedspolitisk lavspænding i Arktis. Denne er nu under pres. Det er i Kongerigets interesse at forsøge at værne om de arktiske fora og samarbejdsrelationer, der har gjort lavspændingen muligt. Kongeriget må imidlertid også forholde sig til de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Dette skaber behov for ændrede tilgange både i forhold til stormagterne og deres interesser i Arktis og i forhold til samarbejdet i Rigsfællesskabet.

Kampene i og omkring Mosul i Nordirak viser med al tydelighed, at krige i det 21. århundrede ofte foregår blandt civilbefolkningen og imod ikke-statslige modstandere, som ikke viger tilbage med bruge civilbefolkningen som bombeskjold. En af de største udfordringer i internationale operationer er derfor at undgå, at indsatsen går udover uskyldige civile. Danmark står derfor ofte i et dilemma, når kampfly udsendes, som det fx har været tilfældet siden 2011 i Libyen, Irak og Syrien. Kampene er komplekse og det kan ikke garanteres, at der i visse tilfælde ikke kan opstå utilsigtede civile tab – ofte betegnet kollaterale skader. En følgeskade, der såfremt krigens loves regler er overholdt, kan være lovlig jf. den humanitære folkeret.Dette research paper fra Forsvarsakademiet analyserer den danske beslutningsproces fra det politiske niveau til den militære indsats for at belyse de mandater og instruktioner Forsvarets personel arbejder under, når de skal omsætte politiske målsætninger om deltagelse i offensive luftoperationer. Operationer som indebærer bombardementer fra luften af mål på landjorden, der på den ene side udgør et effektivt militært bidrag og samtidigt udgør en risiko for påføre utilsigtede civile skader. Research paperet konkluderer, at et robust magtanvendelses mandat primært begrænset af den internationale humanitære folkerets regler, samt en høj grad af delegering af beslutningsansvar til en erfaren F-16 pilot på chefniveau, sikrer at danske flystyrker kan indsættes således at strategiske og operative hensigter kan opnås samtidigt med, at risikoen for at skabe utilsigtede civile følgeskader minimeres.

Introduktion
Denne artikel skal ses som et partsindlæg til nærværende publikations behandling af emnet strategi generelt. Artiklen belyser begrebet strategisk kommunikation der såvel i Danmark, som internationalt, er et begreb i rivende udvikling såvel konceptuelt som operationelt. Artiklen vil behandle emnet strategisk kommunikations rolle i strategier og strategiformulering på baggrund af Odgaard og Krüger-Klausens fem strategiske variabler: kapacitet, tid, legitimitet, position og implementeringsstrukturer.2 Det er artiklens formål at identificere hvilke hovedfaktorer, der henholdsvis skal påvirke og udledes fra strategiformuleringsprocessen for at danne forudsætningerne for effektiv strategisk kommunikation. Grundlaget for artiklen er henholdsvis forfatternes studie og udviklingsarbejde nationalt i rammen af Forsvarsakademiet og internationalt i rammen af bl.a. NATO. Hertil en række publikationer og udgivelser om emnet.