Anne Sofie Schøtt

Denne artikel undersøger, hvordan et ændret globalt trusselsbillede præget af Ruslands invasion af Ukraine, Kinas økonomiske og militære ekspansion og et uforudsigeligt USA forstærker EU’s og Indiens interesse i at styrke deres strategiske partnerskab. Undersøgelsen trækker på trusselbalanceringsteori, dels i afdækningen af de aktuelle trusler mod Indien og EU, og dels i analyse og diskussion af parternes balanceringsstrategi og ønske om strategisk autonomi. Artiklen viser, at en frihandelsaftale kan styrke parternes økonomiske udvikling, forsyningssikker hed og grønne omstilling, mens et udvidet sikkerheds- og forsvarsmæssigt samarbejde yderligere kan styrke parternes strategiske autonomi. EU og Indien har dog forskellige udgangspunkter i forhold til at tilstræbe strategisk autonomi, hvilket kan blive en udfordring for samarbejdet. For Indien er strategisk autonomi et middel til stormagtsstatus i en multi-polær verdensorden, mens det for EU i højere grad er en reaktion på de øgede trusler fra Rusland, Kina og USA.

Islamisk Stat findes stadig. Ikke som en selvudråbt stat på grænsen mellem Irak og Syrien, men som en terrororganisation. De seneste trusselsvurderinger fra både FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og PET (Politiets Efterretningstjeneste) viser også, at organisationen fortsat udfører angreb i Mellemøsten og Afrika og appellerer til sympatisører i Danmark.

I Irak er antallet af angreb begået af Islamisk Stat imidlertid blevet færre i de seneste år.

Men selv om der er færre irakere, som mister livet på grund af angreb fra Islamisk Stat, udgør bevægelsens angreb stadig en alvorlig trussel mod den irakiske stats stabilitet. I 2022 stod Islamisk Stat således i gennemsnit bag 38 angreb og 64 døde hver måned i Irak. Det bemærkelsesværdige er, at angrebene især finder sted i nogle særlige områder. eUd over området i og omkring Baghdad drejer det sig primært om grænseområdet mellem den autonome Kurdistan-region i Nordirak og resten af Irak.

Jeg vil i denne artikel undersøge, hvorfor det går så langsomt med at løse sikkerhedsproblemet netop i grænseområdet. Det sker på baggrund af 10 dages nyligt feltarbejde, hvor jeg besøgte de to kurdiske hovedbyer Erbil og Sulaymaniyah i Nordirak.

Kampen for en kurdisk stat har længe lidt under en stor række politiske spændinger i Mellemøsten, hvilket blandt andet i 1988 udmøntede sig i verdenshistoriens hidtil største kemiske angreb mod en civilbefolkning, nemlig Halabja-massakren.

I dagens episode sætter vi derfor fokus på den kurdiske kamp for selvstændighed, Halabja-massakren og det politiske efterspil, for at forstå, hvorfor kurderne i dag stadig ikke har et land at kalde deres eget.

Anne Sofie Allarp har derfor inviteret ph.d. i mellemøststudier og adjunkt på Institut for Strategi og Krigsstudier Anne Sofie Schøtt i studiet, så du kan forstå hvordan den kurdiske selvstændighedskamp ændrede verdenshistorien.

Vært og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp.

Produktion & klip: Oliver Ruby

Musik: Troels Kaaber, Fathma Fahmi & Leo Peter Larsen.

Examines how the Kurdish diaspora in Denmark supported the Kurdish struggle in Syria from the battle of Kobane (2014) to the defeat in Afrin (2018).

The book contributes to our understanding of mobilisation and identity formation in the periphery of the Kurdish diaspora by examining the small but well-established community in Denmark. Arguing that the diaspora is treated differently by the Danish authorities – in comparison to neighbouring Sweden and Germany – Anne Sofie Schøtt examines the political lobbyism, the courtroom activism and the humanitarian action of the various Kurdish diaspora groups. This includes examining the position of the Syrian Kurds within the diaspora who, like the Kurds in Syria, have been largely ignored until recently.

The book also provides new knowledge on diaspora engagement in war in the homeland by analysing the strategic interaction between the Danish authorities and the Kurdish diaspora community – both engaged in the war against Islamic State, but on different terms.

Key Features

• Investigates how the Kurdish diaspora mobilised in support of Syrian Kurds, stressing the role of transnational actors in war

• Introduces strategic interactionism into the study of diaspora mobilisation, showing new paths for research

• Coins the term ‘alter-territorial’ identification to clarify how some Kurds identify with the political entity in a part of Kurdistan other than their place of origin