Daniel Møller Ølgaard

Selvom talen hurtigt falder på dræber-robotter, så finder den militære brug af AI finder sted i et bredt spektrum. Det handler også “bare” om at bruge ChatGPT til at skrive breve eller lidt mere alvorligt om at bruge avancerede algoritmer til at analysere luftfotos for potentielle trusler.

Men det handler altså også om mere eller mindre autonome våben, der allerede forlængst er i anvendelse i krig – og det er naturligvis noget, der virkelig deler vandene. Et eksempel er de ukrainske Saker Scout-droner, der indenfor visse rammer selv kan vælge og angribe mål på jorden.

Jeg har talt med adjunkt Daniel Møller Ølgaard fra Forsvarsakademiet om nogle af de mange udfordringer ved både den principielle og praktisk anvendelse af AI i militæret.

Det handler om alt fra basale tekniske problemer til spørgsmål om folkeret og hvordan man måske giver afkald på tidligere tiders nationale sikkerhed, når man lægger centrale funktioner i militæret i hænderne på udenlandske techgiganter…

Nye teknologier drevet af algoritmer og kunstig intelligens er ved at forandre måden, stater fører krig på:

I Ukraine gennemgår AI tusindvis af billeder og tekststykker, der til sammen afdækker, hvorhenne den russiske kampmoral af svagest og dermed mest udsat for angreb.

Og i Gaza, ud fra enorme datamængder, genererer kunstig intelligens lister over Hamas-krigere, og hvor de befinder sig. Hvor bevæger AI-våbnet sig hen, og vil AI inden længe indgå i det danske forsvars værktøjskasse? Det gør Daniel Møller Ølgaard, adjunkt ved Institut for Militærteknologi på Forsvarsakademiet, lytterne klogere på i dette afsnit af ’Krigsskolen’.