Katrine Nørgaard

Begrebet ”militær ledelse” anvendes både bredt om alle de ledelsesformer, der udøves i en militær kontekst og mere snævert som den specifikke ledelsesform, der knytter sig til militære operationer. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvorved militær ledelse adskiller sig fra andre former for ledelse? Er der tale om en særlig og unik ledelsesform, som kun militært uddannede ledere behersker, eller er der blot tale om særlige rammer og vilkår, hvorunder en i øvrigt almen ledelseskompetence udøves? Svaret på disse spørgsmål forudsætter en konditionering af forskellen mellem ”militær” og ”ikke-militær” ledelse. I dette brief konditioneres forskellen ”militær” og ”ikke-militær” ledelse vha. to afgørende kriterier, nemlig håndhævelsen af et specifikt militært vidensmonopol samt udøvelsen af en specifik militær professionsetik. Set i dette perspektiv forudsætter militær ledelse en fagligt specifik viden og etik, dvs. en bestemt professionsdannelse, som ikke kan erhverves udenfor det militære praksisfællesskab, men som opbygges gennem en løbende teoretisk og praktisk disciplinering.