Søren Nørby

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?

Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.

I 2020 og 2021 blev flere danske fragtskibe angrebet af pirater i Guineabugten på Afrikas vestkyst. For at sikre den frie handel på verdenshavene sendte den danske regering i oktober 2021 fregatten Esbern Snare til Guineabugten. Her skulle den patruljere og sikre, at piraterne ikke havde held til at kapre skibe eller bortføre besætningsmedlemmer.

At planlægge og gennemføre en militær mission, der finder sted 4.700 sømil (8.700 kilometer) fra danske farvande, er ikke uden udfordringer. Indsatsen mod pirateriet foregik i krydsfeltet mellem Udenrigs- og Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i København, Søværnskommandoen i Karup og mandskabet på Esbern Snare. Denne bog beskriver det til tider komplicerede forløb, som ligger bag en moderne flådemissions tilblivelse og udførelse.

Bogen tager sit udgangspunkt i historien om den antipirateri-indsats, som Søværnet var involveret i ved Afrikas Horn 2008-2015, idet erfaringerne herfra spillede ind på planlægningen og udførelsen af missionen i Guineabugten i 2021-22. Missionen i Guineabugten havde sit dramatiske højdepunkt den 24. november 2021. Her endte danske styrker i skududveksling med lokale pirater, hvilket kostede fem formodede pirater livet. Bogen dækker også denne episode samt det efterfølgende juridiske forløb.

Piratjagt. Det danske Søværns kamp mod pirateriet ved Afrika 2008-2022 er baseret på et stort antal interviews med officerer, befalingsmænd, gaster, politikere, embedsmænd, selv-identificerende pirater og med regionale partnere, som på forskellig vis var involveret i indsatsen ved Afrikas Horn 2008-2015 eller Esbern Snares togt i 2021-2022. Den er illustreret med over 150 fotografier, tegninger og kort, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort.

Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog.

For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket.

Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.

Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.

Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.

Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.

Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Den danske admiral Niels Juels motto, Nec temere, nec timide (“hverken ubesindig eller frygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv og død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

I en militæroperation, der løb i perioden efteråret 2013 til sommeren 2014 lykkedes det en multinational flådestyrke at bortskaffe op mod 1300 tons kemisk materiale og kemiske våben fra det borgerkrigshærgede Syrien.Operationen blev ledet af den danske søofficer Torben Mikkelsen, og denne bog er baseret på den dagbog, som han skrev i de seks måneder han ledte den dansk-norsk-britiske styrke. Beretningen giver et åbenhjertigt og ærligt indblik i virket som søofficer i det 21. århundrede og de udfordringer, som det giver at skulle gennemføre en multinational operation i en tid med tiltagende spændinger mellem verdens stormagter.Illustreret med over 100 billeder, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort.

24 timer i døgnet, 365 dage om året er det danske Søværn klar til at forsvare danske og allierede interesser – med magt om nødvendigt.Søværnet har i 2019 cirka 2.400 ansatte og 37 orlogsskibe. Skibene og deres besætninger løser et væld af opgaver i danske og internationale farvande – fra suverænitetshåndhævelse over fiskeriinspektion til forureningsbekæmpelse og uddannelse af personel. Alt sammen mens værnets ansatte forbereder sig på at kæmpe en krig, som alle håber aldrig kommer.Denne rigt illustrerede bog beskriver Søværnets opgaver, organisation samt ikke mindst flådens skibe. Den henvender sig både til Søværnets personel – nuværende såvel som kommende – og til alle andre med interesse for det danske forsvar og dets virke i det 21. århundrede.

Den 30. maj 1999 er en central dato for det danske flyvevåben. For første gang i værnets historie kastede danske F-16-fly denne dag bomber mod et fjendtligt mål. Målet befandt sig imidlertid i Serbien, der ligger 1500 kilometer fra Danmark, og som Danmark juridisk ikke var i krig med. I stedet var det, som Flyvevåbnet deltog i, en ”humanistisk intervention”, der skulle stoppe et potentielt serbisk folkemord i den serbiske provins Kosovo. Hvordan blev det en opgave for det danske forsvar at deltage i sådanne aktioner så langt fra Danmark og mod fjender, der ikke udgjorde nogen direkte militær trussel mod Danmark?Denne bog beskriver det danske forsvar og flyvevåbens udvikling fra Berlinmurens fald den 9. november 1989 og frem til luftkampagnen over Serbien ti år senere. Det var en periode fuld at markante ændringer af forsvaret og flyvevåbnets udseende, materiel, personel, og samtidig med at værnet er blevet mindre, er brugen af dets kapaciteter steget betragteligt. Bogen beskriver både de interne diskussioner i Forsvaret samt det politiske pres, der var med til at bestemme, hvilken vej Flyvevåbnet skulle gå i omstillingen efter den kolde krig afslutning. En omstilling, der lagde grunden til det ”expeditionary air force”, som Danmark råder over i dag, og som kan varetage danske interesser stort set hvor som helst på kloden fly kan lande og lette.

”Sænk Skibene!” Sådan lød viceadmiral Aa.H. Vedels ordre, da han den 29. august 1943 fik besked om, at tyske tropper var i færd med at trænge ind på flådens hovedbase på Holmen. Hermed ophørte tre års samarbejde med besættelsesmagten, hvor Søværnet på regeringens ordre blandt andet havde måttet foretage minestrygning i de danske farvande.Vedels ordre satte gang i en lang række dramatiske begivenheder på Holmen og rundtom i danske havne, hvor det i morgengryet lykkedes Søværnets personel at sprænge eller på anden måde ødelægge hovedparten af flådens skibe. Aktionen omfattede stort set alle flådens ansatte, og syv danskere betalte denne dag den højeste pris for deres indsats for Danmark og Søværnet.Marinehistoriker Søren Nørby beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.Sænk skibene! indeholder over 120 fotos og illustrationer fra begivenhederne, hvoraf en del ikke tidligere har været offentliggjort.29. august 2018. ISBN: 9788740650907. 190 sider.