Søren Nørby

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?

Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.

I 2020 og 2021 blev flere danske fragtskibe angrebet af pirater i Guineabugten på Afrikas vestkyst. For at sikre den frie handel på verdenshavene sendte den danske regering i oktober 2021 fregatten Esbern Snare til Guineabugten. Her skulle den patruljere og sikre, at piraterne ikke havde held til at kapre skibe eller bortføre besætningsmedlemmer.

At planlægge og gennemføre en militær mission, der finder sted 4.700 sømil (8.700 kilometer) fra danske farvande, er ikke uden udfordringer. Indsatsen mod pirateriet foregik i krydsfeltet mellem Udenrigs- og Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i København, Søværnskommandoen i Karup og mandskabet på Esbern Snare. Denne bog beskriver det til tider komplicerede forløb, som ligger bag en moderne flådemissions tilblivelse og udførelse.

Bogen tager sit udgangspunkt i historien om den antipirateri-indsats, som Søværnet var involveret i ved Afrikas Horn 2008-2015, idet erfaringerne herfra spillede ind på planlægningen og udførelsen af missionen i Guineabugten i 2021-22. Missionen i Guineabugten havde sit dramatiske højdepunkt den 24. november 2021. Her endte danske styrker i skududveksling med lokale pirater, hvilket kostede fem formodede pirater livet. Bogen dækker også denne episode samt det efterfølgende juridiske forløb.

Piratjagt. Det danske Søværns kamp mod pirateriet ved Afrika 2008-2022 er baseret på et stort antal interviews med officerer, befalingsmænd, gaster, politikere, embedsmænd, selv-identificerende pirater og med regionale partnere, som på forskellig vis var involveret i indsatsen ved Afrikas Horn 2008-2015 eller Esbern Snares togt i 2021-2022. Den er illustreret med over 150 fotografier, tegninger og kort, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort.

In November 1740 a letter arrived in Copenhagen from the Danish naval cadet Hans Hendrik Eller who was clearly frustrated about being held by the Dutch authorities in an Amsterdam prison. Eller gave a thorough account of how he and his crew had suffered a grave injustice and were now unlawfully imprisoned. He ended his letter stating that he and his men intended to leave Amsterdam for Copenhagen as soon as they were released. How Eller and his men ended up in an Amsterdam prison is a story that sheds light on a relatively unknown part of the Danish navy's history in the North Atlantic. It shows how the navy's operations around Greenland, Iceland and the Faroe Islands were linked to a world market craving for illegally traded woollen socks and equally illegally fished cod from the area. This was not an area in which the Danish navy operated routinely. In fact, the navy only ventured to the far north on a few occasions in the eighteenth century. This might in part explain the unfortunate fate of Eller and his men. But it also demonstrates something about the priorities and limitations of the Danish peacetime navy of the eighteenth century and provides a useful insight into trading in the North Atlantic.

Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog.

For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket.

Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.

Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.

Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.

Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.

Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Krigsførelsens Kredsløb er en model, der peger på en sammenhæng mellem den militære organisation, dens teknologi og de doktriner (metoder), som den anvender. Modellen har været anvendt på Forsvarets uddannelser siden midten af 1960’erne og ligger som en latent selvforståelse i officerskorpset af sammenhænge og grænsedragninger i den militære praksis.Modellen findes i tre varianter, der hver afspejler den sikkerhedspolitiske situation, de er skrevet ind i. Fælles for de tre udlægninger er en manglende diskussion af deres påståede årsagssammenhænge. Det skaber især problemer, når studerende forstår kredsløbet som en teori, der kan forklare årsagssammenhænge. Modellens popularitet i Forsvaret står i kontrast til dens status uden for hegnet, hvor den er blevet fuldstændig ignoreret i den akademiske litteratur. Der er behov for et 50-års eftersyn: Hvad kan Krigsførelsens Kredsløb anno 2020?Den gode nyhed er, at Krigsførelsens Kredsløb udgør et nyttigt instrument i både undervisnings-, forsknings- og policyanalysesammenhæng. Den mindre gode er, at dens anvendelse til dato har været præget af to svagheder: (1) at finde den rette balance mellem enkelthed og kompleksitet, og (2) en manglende forståelse for, at modellen ikke forklarer noget i sig selv, men skal suppleres med teori.Formålet med dette temanummer er at give bud på, hvordan disse udfordringer kan løses. Det vil demonstrere, hvordan modellen kan suppleres med teori, og hvordan den kan tilpasses for at kunne løse forskellige problemer. Det er vores håb, at disse artikler vil bidrage til at øge kvaliteten af de analyser, som modellen vil blive brugt til fremover.

Den danske admiral Niels Juels motto, Nec temere, nec timide (“hverken ubesindig eller frygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv og død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.